Franske altaner giver lys, luft og godt indeklima
En fransk altan er ofte det optimale valg, når det ikke er muligt eller ønsket at få for eksempel en facadealtan eller en tagaltan. Det kan eksempelvis være i stuelejligheder eller ved indhak i hjørner, hvor der ofte kun gives tilladelse til franske altaner. Det samme gør sig gældende i tilfælde, hvor der er under otte meter til modstående bygning.
En fransk altan kan også være det rette valg til dig, der allerede har en traditionel altan med udgang fra enten stue eller køkken, og som derfor ønsker en mindre altan i soveværelset, hvor du kan lufte dyner, få mere lysindfald og bedre udluftningsmuligheder. På den måde kan en fransk altan bidrage til et bedre indeklima og en frisk fornemmelse i lejligheden.
Ved en fransk altan åbner døren altid indad. Foran døren er der nemlig et gelænder, som er udvendigt monteret på facaden. Det vil sige, at man bygningsmæssigt laver udgangen til en altan, men uden altangulvet at træde ud på. Det kan også være grunden til, at du aldrig hører nogen tale om en fransk balkon. Betegnelsen ’balkon’ bruges nemlig ofte, når det drejer sig om større altaner, selvom de to ord (balkon og altan) egentlig betyder det samme på dansk. Det kan du læse meget mere om her.
Vil du gerne have mere plads, end en fransk altan kan give, men har du ikke plads nok til en traditionel altan? Så kan en spansk altan være løsningen.
Prisen på en fransk altan
En fransk altan koster som regel kun omkring en tredjedel af prisen på en traditionel altan, og det er derfor en økonomisk løsning, som samtidig bringer udelivet helt tæt på. Hvis du vil vide mere om mulighederne
Spansk altan
Overvej den spanske altan, hvis du vil have lidt mere plads
En spansk altan har, modsat en fransk altan, en lille afsats som du kan gå ud på og mærke den friske luft, selvom pladsen er trang.
INSPIRATION
Til lys, til luft, til krydderurterne, til de lune dage, til dyneluftning, til det gode liv i byen
Skal I vælge franske altaner eller traditionelle?
Hvis I er i tvivl om hvorvidt I bør vælge franske altaner eller traditionelle, står vi klar til at rådgive og fortælle om fordele og ulemper samt dele ud af vores erfaringer med de forskellige løsninger. Både i forhold til hvad der passer til jeres bygning, men også i forhold til hvad vi mener kommunen vil give tilladelse til.