Haven i himlen

På Frederiksberg bor Linnea Bertelsen med sin roomie i en 70 m2 lejlighed på 4. sal. I løbet af de sidste 2 år, hvor de har boet der, har Linnea fået skabt en have i himlen. Altanen er til for planterne og insekterne - og den er derfor også indrettet på deres præmimsser.

Detaljer

Hvem:
Linnea Bertelsen, 23 år, marketingsassistent hos Gutkind Forlag

Lejlighed:
70 m2 lejlighed på Frederiksberg

Type:
Aluminiumsaltan model A1. Grafitgrå tremmerækværk og håndliste samt gulv i hårdttræ

Størrelse:
3000 x 1500 mm

Instagram:
@haven_i_himlen

06/09/2022

Det grønne paradis oppe under skyerne

På Frederiksberg bor Linnea Bertelsen sammen med sin roomie og veninde på blot 70 m2 på 4. sal. De to veninder har boet i lejligheden i 2 år, men den fine og velholdte aluminiumsaltan har været der siden 2008. Når Linnea ikke pusler og plejer sit haveparadis på altanen, arbejder hun som marketingsassistent hos Gutkind Forlag.

Lejligheden består af et stort fællesrum, hvor der er køkken, spisestue og plads til venner og hygge. Derudover har Linnea og hendes roomie et værelse hver med adgang fra fordelingsgangen, samt et fælles badeværelse.

Hvordan vil du beskrive stilen i dit hjem?

Mit hjem er indrettet med loppefund, hjemmebyg og samlinger af gamle minder — og så kan jeg nok heller ikke skjule, at jeg arbjeder på et forlag og er glad for bøger. Jeg forsøger ikke at have og eje alt for mange ting. Det giver mere ro, mindre rod og mindre oprydning. Jeg har det dog næsten modsat på altanen.

Hvad har været vigtigt for dig i indretningen?

Når man kun har 70 m2 at gøre godt med, er funktionalitet i indretning helt vildt vigtigt. Samtidig skal der også være plads til hjerterum, venner, fællesskab og de små ting, som giver værdi for mig. Det er en balance, som er svær, men når man rammer den, så spiller det bare.

Hvad er du indspireret af?

Jeg synes, at det er inspirerende at se ting vokse og blive til. Jeg elsker min altan, og jeg elsker at se, hvordan den udvikler sig henover året.

Jeg er også inspireret af gør-det-selv-folk og -løsninger. Det giver mig motivation og mod på selv at kaste mig ud i alverdens projekter. Jeg har f.eks. selv bygget vores radiatorskjuler og bænk i køkkenet.

Altanen, sommeren 2020

Linnea er i sommeren 2020 lige flyttet ind i den fine lejlighed på Frederiksberg, og her stod indretning af altanen højt på to do’en.

Altanen, sommeren 2022

På bare 2 år har Linnea fået skabt et paradis, som man kun kan drømme om. Det er som at træde ud i en grøn oase, hvor bierne glædeligt summer rundt, og de forskellige dufte fra blomster og krydderurter rammer én med den lette brise.

Hvilket rum holder du mest af?

Altanen. Vores lille have. Jeg ser det ikke som en forlængelse af spisestuen, men som sit helt eget rum. Uderum, haverum eller hvad man vil kalde det. Vores altan er nemlig på planternes, blomsternes og insekternes præmisser.

Hvad betyder din altan for livet i byen?

Den betyder alt. Den giver så mange muligheder. Jeg kan se årstiderne skifte på tæt hånd, jeg kan sove ude om sommeren og jeg kan følge med i byens liv i min egen private have.

Hvordan og hvornår bruger du altanen?

Jeg forsøger at holde gang i haven året rundt — også om vinteren med stedsegrønne planter og masser af lys. Altanen er østvendt, så jeg elsker at nye morgenmaden og en kop kaffe i morgensolen.

Altanen "sidder på" lejlighedens store fællesrum, som består af køkken og spise-/opholdsstue.

Spisebordet danner centrum for fællesrummet, hvor der både spises og hygges.

Hvordan har du indrettet altanen og hvorfor?

Altanen er indrettet på planternes præmisser, og så må jeg tilpasse mig. Jeg har f.eks. bygget en selvvandingskasse til mine klemantiser, som også fungerer som en bænk. Mulitfunktionalietet er essentielt, hvis der skal være plads til alt det, jeg gerne vil derude. Men det er også en sjov udfordring, og jeg nyder de projekter som jeg finder på.

Hvad er dit næste boligkøb til hjemmet?

På altanen klunser jeg en del eller bygger selv, og der er næste projekt nogle selvvandende potter.

I køkkenet vil jeg gerne have sat fliser op bag komfuret. Endnu et gør-det-selv-projekt, som jeg aldrig har prøvet før, men som jeg nok bare kaster mig ud i. Jeg tænker, at det skal være nogle glaserede lavasten.

Linneas 5 begynder-tips til en grøn altan

— Du kan sagtens finde gode planter i supermarkederne. Mit æbletræ er f.eks. fra Rema1000.

— Det er okay, at en plante dør. Du lærer nemlig af det.

— Start i det små, også kroner/øre-mæssigt. Så er det ikke lige så slemt, hvis planterne dør.

— Brug højden. Espalier med f.eks. blåregn og klemantis.

— Bare kast dig ud i det og giv den gas! Hvad er det værste, der kan ske?

Den hjemmebyggede bænk ved siden af altandøren giver mulighed for at nyde altanen indefra.

Altanen er østvendt, og Linnea elsker at nyde sin kaffe eller morgenmad i morgen- og formiddagssolen.

"Altanen betyder alt. Den giver så mange muligheder. Jeg kan se årstiderne skifte på tæt hånd og jeg kan følge med i byens liv i min egen private have."

- Linnea Bertelsen, Frederiksberg

Linneas altan bugner med farverige blomster, krydderurter, frugttræer og grønne planter.

Mere inspiration

Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig

Skriv adressen, som henvendelsen drejer sig om
For at give dig den bedste service, er det vigtigt, at du skriver din adresse og by. Oplys også gerne dit telefonnummer.