Hvem:
Folkeskolelæreren, Ditte Fitzner på 27, bor i en klassisk herskabelig lejlighed på Frederiksberg med sin. kæreste Mads på 28.
Lejlighed:
Frederiksberglejligheden på første sal 80 m², og består af køkken, badeværelse, soveværelse og to stuer en suite.
Type:
Stålaltan fra 2018 med gulv og håndlister i bæredygtigt hårdttræ.
Størrelse:
Ca. 4170 x 1500 mm.
Til daglig arbejder både Ditte og hendes kæreste Mads som folkeskolelærere, og der kan derfor ofte være brug for frisk luft og et pusterum efter en travl arbejdsdag. Her kommer deres altan tit ind i billedet.
Ditte elsker farver, naturen og frisk luft. Parret faldt pladask for denne lejlighed grundet den store altan, der vender ud til baggårdens lækre udeareal med både terrasse, græsplæne, store træer, vilde buske og farvestrålende højbede. Nu er parret så småt ved at være på plads inde døre, og som det næste står altanen for skud. Ditte har nemlig en plan om, at altanen skal kunne bruges året rundt.
Vores stil er baseret på genstande og farver, der føles som hjem. Vi har indrettet os med en blanding af arvestykker, stentøj og genbrugsmøbler, der skiller sig ud. Vi er begge glade for retrogenstande og skæve ting, der slet ikke passer ind og er helt ude af boksen. Derfor har vi også en tendens til at indrette med med masser af kontraster og forskellige nuancer, som har et godt farvespil — vi er især glade for blå og rød.
Et hjem uden keramik, er, for mig, ikke et rigtig hjem. Det kommer sig af, at mine bedsteforældre var pottemagere på Bornholm. Jeg er vokset op med det, og det er ret sjovt, at man nu kan finde deres kreationer rundt omkring i genbrugsbutikkerne.
Den røde reol er et storskraldsfund, som parret har malet knaldrød og fyldt med en blanding af keramik, arvestykker, gaver og genbrugsfund.
Ditte elsker at åbne sit hjem for gæster, store som små — her med barndomsvenindens datter, Solvej.
Helt klart farver. Eftersom vi bor til leje og ikke må male væggene, må vi tilføre farver på andre måder. Vores møblerskal derfor være levende, sprudlende og farverige. Jeg ser virkelig frem til at få mere op at hænge på væggene, så der ikke “bare” er hvide vægge.
Dernæst er det vigtigt for os, at vi indretter med ting, der har sjæl og charme. Det behøver ikke at være pænt og det må helst ikke være for mainstream. Jeg har godt nok min diffuser fra Meraki – men den dufter af Bornholm og barndom, og så gælder der andre regler.
Jeg elsker at være kreativ, og jeg kigger ofte Pinterest for at få ideer til DIY-projekter, men jeg lader mig også inspirere af Instagram, oplevelser, mine veninder, naturen og rejser. Jeg suger til mig, hvor jeg kan komme til det.
Jeg har en ting for andre kulturer, og jeg synes de er vildt fascinerende. Der er noget specielt ved at tage noget med hjem, som symboliserer en rejse, en anden kultur eller en anden måde at leve på – det er, som om at genstanden kan fremkalde oplevelsen eller følelsen i ens eget hjem.
Jeg tror, jeg lader mig inspirere til indretningen gennem følelser baseret på ting, der fortæller en rar historie. Ligesom jeg har det med mine bedsteforældres keramik og malerier.
Ditte nyder altanen så meget, hun overhovedet kan komme til det. Morgen, middag og aften — hvis alt tillader det.
Fra soveværelset er der direkte udgang til den store og lækre altan.
- Ditte Fitzner
Spisestuen. Der er en utrolig flot stuk og så har rummet en god størrelse. Vi skal snart igang med et spisebordsprojekt, og jeg glæder mig til at få det indrettet færdigt.
Men jeg tror, at når jeg får indrettet altanen færdig, så skal jeg bo derude. Altanen sidder nemlig på soveværelset, og rummet virker derfor kæmpestort, og så har det den charmerende detalje, at køkkenvinduet også vender ud til altanen.
Der fungerer lidt som et serveringsvindue. Man kan snakke sammen gennem køkkenvinduet, mens den ene står ude på altanen og den anden er indenfor. Vi kan lave mad, have gæster på altanen og samtidig skal vi ikke have mad gennem soveværelset, men vi kan bruge vinduet som en køkkenlem.
På altanen har de indrettet sig med et fint lille cafésæt fra AltanLiv. Helt perfekt til bare de to.
Fine farver og masser af keramik er kendetegnet for parrets lejlighed.
Den betyder, at jeg kan samle energi hjemme, i stedet for at skulle rende ud i byen for at finde mig et lille grønt område – som jeg så også ville skulle dele med andre. Altanen den er min, og hvis vi ønsker endnu mere privatliv, så kan vi jo skærme altanen af for vores naboer.
Men det tror jeg ikke kommer til at ske, for vi er også meget socialt anlagte. Vi valgte denne lejlighed for den store altan – altanen var et absolut musthave. Vi har soveposer, tæpper og puder, så vi kan hygge og sove derude. Vi har endnu ikke været så seje, at vi har forsøgt os med en overnatning, men det er et mål at prøve snart.
Vi glæder os så meget til at skulle hive vores venner med ud på vores altan — til middage, drinks og bare hygge.
Kontor Øst
Æblegården, Næstvedvej 60, 4180 Sorø
Kontor Vest
M. P. Bruuns Gade 43, 8000 Aarhus C
Kontor Sverige
Södra Järnvägsgatan 4A, 352 29 Växjö
Elevator servicetelefon
Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig