Altaneftersyn – screening og tilbud

Lad os hjælpe dig med at undersøge din altan

For mange lejlighedsbeboere er altanen det eneste private uderum, og den danner rammen for udelivet i byen året rundt.  Altanen er indbegrebet af hygge og frihed, men kun hvis du føler dig 100% sikker når du sidder på den.

Vi laver den første screening

Når din altan skal have et eftersyn, vil vi, inden du får et tilbud, altid screene din altan og på baggrund af billeder, vurdere altantypen. Ofte kan vi allerede, på baggrund af denne screening, fastlægge hvilken type altaneftersyn, du kan forvente.

På baggrund af ovenstående udarbejder vi et tilbud i samarbejde med en uvildig ekspert inden for stål, beton og/eller konstruktioner — alt efter din altans type, model og årgang.

Denne type betonaltan er ofte i risikozonen, da den er lavet med udliggerjern, der med tiden korroderer.

Her ses et eksempel på et bærejern, som langsomt er rustet væk og derfor har mistet en væsentlig del af sin bæreevne.

Hvad skal du holde øje med på altanen?

Det er vigtigt at huske, at det ikke er alle skader på din altan, der er synlige, så hvis din altan er ved at være af en ældre model, kan det være en god idé at få efterset altanen. Vi har samlet en liste over de ting, som du kan og bør holde øje med herunder.

 

Du bør holde øje med disse 11 tegn:

  • Revner i belægning eller pudslag på oversiden af altanpladen
  • Hultlydende belægning/pudslag på oversiden (høres som en hul/skruk lyd ved bankning med f.eks. hammer)
  • Revner i altanpladen
  • Begyndende afskalninger
  • Rødbrune udfældninger på betonoverfladen
  • Hvide og/eller rødbrune udfældninger på altanens underside
  • Afskallende eller udbulende maling på altanens underside
  • Revner i murværket omkring altanpladen
  • Forvitrede fuger i murværket omkring altanpladen
  • Utætte elastiske fuger, f.eks. under altandør eller langs evt. hulkehl
  • Revner og rust omkring evt. rækværks fastgørelser

Priser på altaneftersyn*

Prisen på et altaneftersyn afhænger af flere faktorer. Hvor mange altaner drejer det sig om? Hvilken type eftersyn skal din altaner have? Hvor i landet er det? Er det forventet, at dine altaner skal renoveres eller udskiftes efterfølgende?

Viser vores eftersyn at dine altaner skal renoveres eller udskiftes, og vælger du os som leverandør til dette, betaler vi for dit forudgående eftersyn.

*Priserne herunder kan variere fra projekt til projekt.

Priseksempler på visuelle eftersyn

Visuelt eftersyn af 1-10 altaner på Sjælland: 16.625 kr inkl. moms.

Visuelt eftersyn af 11-50 altaner på Sjælland: 25.000 kr. inkl. moms.

Visuelt eftersyn af 1-10 altaner på Fyn: 18.750 kr inkl. moms.

Visuelt eftersyn af 11-50 altaner på Fyn: 28.125 kr. inkl. moms.

Visuelt eftersyn af mere end 50 altaner i uanset lokation: kontakt os for et tilbud.

Priseksempler på destruktive eftersyn (med udtagning af borekerner på 10-20% af altanerne)

Destruktivt eftersyn af 1-10 altaner på Sjælland: 29.688 kr inkl. moms.

Destruktivt eftersyn af 11-50 altaner på Sjælland: 46.875 kr. inkl. moms.

Destruktivt eftersyn af 1-10 altaner på Fyn: 32.813 kr inkl. moms.

Destruktivt eftersyn af 11-50 altaner på Fyn: 50.000 kr. inkl. moms.

Destruktivt eftersyn af mere end 50 altaner uanset lokation: kontakt os for et tilbud.

Priseksempler på destruktive eftersyn (med udtagning af borekerner på 10-20% af altanerne samt udhugning af udliggerjern)

Vurderes det, at dine altaner skal have lavet denne type eftersyn, skal du kontakte os for et tilbud, men prisen ligger fra 7.000 kr. pr altan.

Vil du vide mere?

Læs mere om de 4 andre steps i processen mod nye altaner

Mød vores eksperter

Såfremt der i boligforeningen er behov for at gennemgå altanprojektet og selve tilbuddet, så stiller vi gerne op til et beboermøde eller en ekstraordinær generalforsamling. Det er nemlig vigtigt for os, at alle beboere har en god forståelse og fornemmelse for det kommende altanprojekt i andelsforeningen/ejerforeningen.

På et beboermøde vil hele ejerforeningen eller andelsforeningen have mulighed for at stille alle former for afklarende spørgsmål til vores altankonsulent. Hvis det er muligt, kan vi gennemgå projektet på en storskærm. Her vil der også være mulighed for at se 3D renderinger af de kommende altaner på jeres nuværende facade.

Leslie Cowan

Leslie Cowan

Altankonsulent

Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig

Skriv adressen, som henvendelsen drejer sig om
For at give dig den bedste service, er det vigtigt, at du skriver din adresse og by. Oplys også gerne dit telefonnummer.