- Rengør din altan mindst én gang årligt for alle former for snavs. Skidtansamlinger, gamle blade og lignende fjernes efter behov. Anvend rent vand og evt. skurebørste.
- Mild sulfoopløsning kan anvendes ved særligt snavsede tilfælde. Silikonefuger og plastmateriale aftørres med en fugtig klud.
- Hvis din altan har en integreret afvandingsrende, skal du rense den én gang om året – gerne om efteråret.
- Opbevar ikke ting på altanen, der kan give anledning til vandsamlinger over længere tid.
- Ved evt. gulvbelægning kan anvendes produkter, der tillader fri afvanding og udtørring (fx tæpper med drænknopper på undersiden).
- Altankasser bør ikke monteres på selve håndlisten, men på frontholderlisten nedenunder.
- Sæt krukkefødder under dine krukker på altanen, så vandet kan løbe væk fra gulvet, og du undgår misfarvning af gulvet.
- Bor aldrig huller i bunden af altankasser, da blomstervand og jord kan misfarve altanen.
- Fastgør aldrig elementer med skruer el.lign. i bund eller rækværk.
- Strø aldrig salt på din altan.
Glas og beton
Hvis dit rækværk er beklædt med glas
Vores glasbeklædning er lavet af hærdet glas, lamineret glas eller hærdet/lamineret sikkerhedsglas. Dette glas skal blot behandles som almindeligt vinduesglas.
Hvis din altanbund består af beton
Beton er i princippet et vedligeholdelsesfrit materiale, der blot skal rengøres jævnligt. Dette gælder også, såfremt din altanbund er produceret i fiberbeton eller CRCbeton.
Aluminium
Aluminium er i princippet et vedligeholdelsesfrit materiale.
Når aluminium ikke er malet/overfladebehandlet
Hvis du kommer til at ridse rækværket eller håndlisten, kan du af kosmetiske grunde købe en aluminiumsspray og behandle overfladen. Følg brugsanvisningen på produktet.
Når aluminium er malet/overfladebehandlet
Hvis du kommer til at ridse rækværk eller håndliste, så kan du benytte dig af reparations-malekittet, som udleveres til kontaktpersonen på jeres byggesag ved montage af en altan fra os ved færdig montage.
Det er dog generelt vigtigt at huske på, at en ridse i aluminiummet ingen betydning har for holdbarheden.
Stål
Varmforzinket (galvaniseret) stål er et rustbeskyttet materiale med lang levetid.
Når stålet ikke er malet/overfladebehandlet
Hvis du ridser eller på anden måde beskadiger galvaniseringen, kan du behandle det skadede område med en galvaniseringsspray. Se vejledning på produktet, som kan købes på en trælast eller et byggemarked.
Når stålet er malet/overfladebehandlet
Hvis du ridser malingen, kan du benytte dig af reparations-malekittet, som udleveres til kontaktpersonen på jeres byggesag ved montage af en altan fra os ved færdig montage.