Inspiration til altan: 5 gode tips

Trænger du til fornyelse på din altan? Vi har samlet 5 tips, som forhåbentlig kan inspirere dig til, hvordan du kan bruge din altan på nye måder.

Tip 1: Forlæng altansæsonen

Der er ingen tvivl om, at en altan er uundværlig om sommeren. Men hvad med resten af året? Hos Altan.dk er vi fortalere for, at altansæsonen skal forlænges. Det betyder naturligvis ikke, at du skal sidde og klapre tænder i kulden på altanen. Tværtimod.

Med en altanvarmer kan du tage altanen i brug allerede i det tidlige forår og bruge den langt ind i det sene efterår.

Bonus Tip: Skal du sidde ude på en meget kold dag, er det en god idé at supplere med varme tæpper og bløde puder – det giver hyggelig stemning og spreder varme på én gang.

Tip 2: Pynt op til højtiderne

Hvis du alligevel synes, det er for koldt at sidde ude på altanen i årets koldere måneder, kan du stadig få glæde af altanen året rundt. Altanen kan nemlig bruges til at skabe hygge, som kan nydes både inde fra lejligheden og nede fra gaden. Tag udgangspunkt i årstidernes skiften og pynt op til de forskellige højtider som jul, halloween, påske og fødselsdage. På den måde får du udnyttet altanen hele året rundt.

Tip 3: Skab privatliv og hygge med planter

Når man gerne vil skabe privatliv på altanen, tænker de fleste i klassiske læsejl. Men faktisk er der mange måder at mindske indkig på altanen på.

Hvis du er glad for planter, kan du give dem en praktisk funktion på din altan. Du kan f.eks. vælge høje planter, som kan stå i potter på gulvet, eller du kan benytte altankasser. Udover at bidrage med hyggelig, grøn stemning, kan planterne også fungere som afskærmning i sig selv.

Bonus Tip: Vil du give dine planter (og dig selv) de bedste betingelser på din altan, kan du kombinere planter og læsejl. På den måde mindsker du indkig og sikrer samtidig læ for både dig og dine planter.

Tip 4: Kombiner æstetik og funktionalitet med bambus

Vil du gerne skabe læ og afskærmning på altanen, som samtidig bidrager til altanens visuelle udtryk? Så kan du kigge nærmere på et læhegn i bambus. Et læhegn i bambus er et godt alternativ eller supplement til det klassiske læsejl. Et læhegn i bambus bidrager nemlig ikke kun med læ og privatliv – det giver også et råt og naturligt udtryk, som passer ind på mange altaner.

Læhegn i bambus findes i mange forskellige størrelser, så du kan vælge det, der passer bedst til din altan.

Tip 5: Bliv selvforsynende

Findes der noget bedre end friske krydderurter, der kan give smag til enhver ret? Det skulle måske lige være, hvis det tilmed er friske hjemmedyrkede krydderurter. Det er hverken besværligt eller dyrt at dyrke krydderurter på altanen – tværtimod. Du kan nemt plante krydderurter i altankasser på altanen, og hvis du har meget grønne fingre, kan du investere i et altandrivhus, hvor du også kan dyrke grøntsager.

Drivhus til altanen

Relaterede artikler

Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig

Skriv adressen, som henvendelsen drejer sig om
For at give dig den bedste service, er det vigtigt, at du skriver din adresse og by. Oplys også gerne dit telefonnummer.