Klassisk elegance med masser af personlighed

Birgitte og Janken har indrettet sig med både det praktiske og det æstetiske for øje. Deres nye altan gør det muligt at mærke årstidernes skiften og nyde udelivet helt tæt på.

Detaljer

Hvem:
Janken Varden, 81 år, fhv. teaterchef og rektor for teaterskolen.
Birgitte Halling-Koch, 76 år, skuespiller

Lejlighed:
160m2 stor lejlighed på Østerbro i København.

Type:
Altan.dk’s X-model, der dækker over specieldesignede altaner, som er specielt tilpasset ejendommen – i dette tilfælde er ejendommen fra 1890. Betondæk er profileret og det specieldesignede sortdesignet, pulverlakeret rækværk med betonkonsoller.

Størrelse:
3,3 kvm.

09/02/2022

Vi arver, vi køber, vi sætter sammen, så vi synes det er smukt

Det vigtige er jo, at det ser smukt ud for mig, både de enkelte ting og sammensætningen. Der må gerne være en blanding af gammelt og nyt.

Birgitte og Janken's altan er diskret indrettet, med flotte stilrene møbler

Læg mærke til den flotte profilerede bund og rette elegante, specieldesignede, altanrækværk

En blanding af nyt og gammelt, med fokus på godt håndværk – tanken bag har betydning

Hvordan vil du beskrive stilen i dit hjem?

Vi arver, vi køber, vi sætter sammen, så vi synes, det er smukt – det være sig fra tante Olines mahognivitrine, et gammelt egetræsskab, en lysekrone og så videre. Men hovedparten i vores hjem, er det, der i dag kaldes designermøbler, fra 40-50’erne og 60’erne; Finn Juhl, Børge Mogensen, men også Frank Lloyd Wright.

Hvad har været vigtigt for dig i indretningen?

Det vigtige er jo, at det ser smukt ud for mig, både de enkelte ting og sammensætningen. Der må gerne være en blanding af gammelt og nyt.

Hvad er du inspireret af?

Møbler og ting interesserer mig, det har det altid gjort. Det er et langt livs viden, som præger min indretning, og jeg har været omgivet af designermøbler og designere hele mit liv. For mig er der ikke noget, der hedder god eller dårlig smag – men man kan godt se, om der har været en snedker bag et møbel – om der er nogen, der har tænkt nogle tanker om det. Det er ikke selve formen, men derimod tanken bag møblet, der betyder noget. Og det er jo det samme med kunst; kunst, er det, der vil mig noget.

Jeg har ingen egentlige præferencer, ingen stil, ikke én retning frem for en anden – jeg har ladet mig inspirere af så meget gennem livet – det smukke, ja, men også det praktiske.

Hvilket rum holder du mest af?

Jeg har faktisk ikke et yndlingsrum, for alle rummene er både praktisk og æstetisk indrettet, som jeg gerne vil have dem. Jeg elsker mit soveværelse, når jeg skal sove, jeg elsker min spisestue, når vi skal spise og så videre. Jeg er glad for, at alle rum er indrettet efter det, de skal bruges til, og som vi har det rart med.

At kunne være i vejret, er noget af det Birgitte nyder aller mest ved sin nye Altan.dk altan

"Det, at kunne lukke døren op og være i vejret, er vidunderligt"

- Birgitte

Hvad betyder din altan for dit liv i byen?

Med altanen er vores lejlighed blevet en anden. Det, at kunne lukke døren op og være i vejret, er vidunderligt. Derudover er en altan jo et halvoffentligt sted, så jeg ser og hører gadelivet, som jeg ikke før har kunnet. Det er en hel metamorfose, vores lejlighed har undergået, ved bare en lille platform ude i luften.

Hvordan og hvornår bruger du altanen?

Det første, jeg gør om morgenen, er at lukke døren op til vejret og gå ud og se op og ned ad gaden. Der står jeg, til jeg er kold, og så går jeg ind. Udover det læser vi, drikker kaffe og taler sammen. Slikker solskin, når solen er fremme.

Hvordan har du indrettet den og hvorfor?

Vi har købt et altansæt; et bord og to stole, som er tegnet af en designer, der hedder Jasper Morrisen.  Det er et plastmateriale, og det kan stå ude altid; man sidder godt, og det ser smukt ud.

Hvad er dit næste boligkøb til hjemmet?

Jeg skal ikke købe noget, men hvis jeg skulle, måtte det være noget nyt til mit kontor. Charles Eames har tegnet et skrivebord og en reol, som jeg rigtig godt kan lide.

Smukke klassiske designmøbler pryder den fine lejlighed på Østerbro i København

Birgitte og Janken var heldige at kunne få en flot bred dør, der lukker ekstra meget lys ind. Indvendig har parret ligeledes valgt en specielløsning, med radiator på begge sider af døren samt flotte specielkonstruerede hylder over radiatorerne

Find alt til dit altanliv

På altanliv.dk kan du finde alt for sammenklappelige møbler og lækre tæpper og skind, til fine accessories fra bl.a. House Doctor

Vi rådgiver dig og din forening til den rigtige altan

Vi har rigtig mange års erfaring med at rådgive, når den rigtige altantype skal findes. Der melder sig ofte mange spørgsmål, når en eller flere i boligforeningen kommer med forslaget om altaner. Vi kender svaret på dem alle.

Kontakt vores eksperter, hvis du vil vide mere

Går I og overvejer at få altaner i andelsforeningen eller ejerforeningen? Altan.dk kommer ud til jer og mødes dér, hvor I bor. 

Per Lunding Sørensen

Per Lunding Sørensen

Altankonsulent

Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig

Skriv adressen, som henvendelsen drejer sig om
For at give dig den bedste service, er det vigtigt, at du skriver din adresse og by. Oplys også gerne dit telefonnummer.