Hvem:
Stina Bothilde, bankrådgiver og instagrammer, hendes mand Thomas og deres to fælles børn, Ollie og Paya på hhv. 9 og 6 år.
Instagram:
@stina.bothilde
Lejlighed:
86 m2 stuelejlighed i hjertet af Frederiksberg.
Type:
Aluminiumsaltan med specialfarvet gråt rækværk og håndliste samt gulv i bæredygtigt hårdttræ.
Størrelse:
3500 x 1500 mm
I hjertet af Frederiksberg har Stina Bothilde indrettet sig i en 86m2 stor lejlighed med sin mand Thomas og deres to fælles børn, Paya på 6 og Ollie på 9. Lejligheden har parret haft sammen i 10 år, og i alle de 10 år har de haft altan.
Stina arbejder som bankrådgiver, og bruger i sin fritid en del tid på Instagram, hvor hun har en god portion følgere, der glædeligt følger med, når hun poster billeder af smuk hjemmestrik og deres hjem.
Vi har været igennem et par forskellige perioder, blandt andet en pastelperiode. Nu har vi ikke så meget spræl og tjuhej, så jeg ville mere beskrive vores stil som nordisk, hyggelig og simpel.
De senere år har været vigtigt for os at finde pæne løsninger, som samtidig opfylder et behov – fordi vi jo ”kun” har 86 m2 til 4 mennesker. Vi har for eksempel vores bænk, som vi fik lavet specielt for at få løst et behov for ekstra og tilgængelig opbevaring, samtidig med at det er en flot og brugbar løsning. Vi har prøvet det der med at optimere og udnytte højden i lejligheden, men vi kommer ikke til tingene, når de ikke er let tilgængelige.
Jeg tror, jeg er meget inspireret af farver og livsstil. Jeg har dyrket yoga i mange år, og den ro, som der er i det, kan jeg godt lide at tilføre til andre dele i mit liv. Balance. Det er nok mit svar, hvis man skal kigge uden for det klassiske, som Instagram og boligmagasiner.
Spisestuen, inklusive altanen om sommeren. Næsten hver sommer bliver Thomas og jeg lige overraskede over hvor lækker vores altan er. Når sommeren for alvor rammer, og vi åbner dørene ud til altanen, kan vi sidde med følelsen af, at det her er for vildt.
Jeg tror slet ikke, at vi havde boet i byen, hvis ikke vi havde haft altan. Det er ret fundamentalt for vores velvære at have et uderum, som er helt vores eget. Vi bor i en høj stuelejlighed, hvilket selvfølgelig også giver noget, i forhold til at vores børn nemt kan løbe op og ned i gården, og har kunnet gøre det siden de var ret små.
Det er også ret lækkert at kunne bruge altanen om aftenen, når børnene er puttet. Det giver lidt en frihed til at komme ud, uden rigtigt at komme det. Hvis du nu bor på femte sal uden en altan, så er du bare låst inde i lejligheden, og misser alt københavnerliv efter puttetid. Med altan får man et lille glimt af at komme ud og ud fra lejlighedens 4 vægge, som der indimellem kan være behov for.
Normalt ville man tænke, at det er træls med en altan i en stuelejlighed, men jeg føler faktisk, at vi er ret heldige. Vi kan følge med i bylivet – på afstand. Vores lejlighed ligger ud til vores lille fælles gård og en lukket vej, hvor der kun er ”hyggelig trafik” med børn, der går til og fra skole og cyklister på den grønne sti. Jeg føler mig bestemt ikke begrænset af, at det er en stuelejlighed.
Altanen indbyder til pause fra hjemmearbejdet med kaffe, bagværk og hyggelige stunder i sommersolen.
Altanen set fra den lille hyggeligt og private gård.
- Stina Bothilde, altanejer på Frederiksberg
Den håndsnedkererede bænk, fik Stina og hendes mand lavet specielt for at få løst et behov for ekstra og tilgængelig opbevaring, samtidig med at det er en flot og brugbar løsning.
Fra køkken og spisestue er der direkte udgang til altanen.
Vi bruger altanen stort set hver dag i sommerhalvåret. Vi har sol hele morgenen, formiddagen og frem til den tidlige eftermiddag. Når Thomas og jeg begge arbejder hjemme, kan vi godt lide at spise frokost sammen herude. Det giver et dejligt break.
Efter en lang arbejdsdag, kan jeg godt lide at sætte mig henne i pallesofaen med en varm kop kaffe og strikketøjet, og på de rigtigt varme sommerdage kan vi godt lide at lægge os ud om aftenen med en serie på computeren.
Det har været lidt en proces, og vi har prøvet en masse forskelligt af gennem de sidste 10 år. Både med spiseplads i starten, som ikke rigtigt fungerede for os, med små børn, der kaster med maden, og da børnene var små, var den indrettet sådan, at børnene kunne få et bad derude om sommeren, eller vi kunne smide en stor madras ud til middagslur.
Sidste år fandt vi cafébordet i storskrald, og det er nu blevet til en lille spiseplads for to i den ene ende, hvor Thomas og jeg kan spise morgenmad sammen eller nyde en kop kaffe. Udover loungen i den anden ende, hvor vi alle 4 nyder at ligge og slappe af, enten med en god bog, snacks, strik eller en serie.
Det grønne på altanen fylder også en del. Jeg kan godt lide, at der altid er noget, der er grønt og blomstrer, men det er sjældent, at alle altankasser og krukker spiller på samme tid, men det synes jeg ikke gør noget. De første 3 år af vores altanliv kunne jeg ikke holde liv i noget som helst, uden at min mor skulle komme mig til undsætning, men det lærer man også efterhånden.
På altanen vil jeg gerne skifte det lille cafébord fra storskrald og de 10 år gamle stole ud med noget nyt, pænt og mere funktionelt. Ikke fordi det skal være noget fancy, men det er nok det næste projekt til altanen. Jeg synes egentlig at vi har fundet vores stil på altanen ret godt, og lige nu passer den perfekt til de behov, vi har. Den er landet, og der er en god base at arbejde videre på, når vi på et eller andet tidspunkt finder ud af, at vi skal noget andet med den.
Da Stina og Thomas flyttede ind i den fine lejlighed på Frederiksberg, var der ikke meget liv på altanen.
I dag har de fundet deres “altanstil” og har indrettet den præcis efter de behov, de har som en familie på 4 midt i byen.
Til det gode liv i byen
Vi tager dig i hånden, og guider dig gennem hele processen fra A til Z. Vi klarer alt fra første besigtigelse og dialog med kommunen til produktion og montage af den færdige altan. Alt du skal gøre er at indrette den og nyde dit nye tilværelse som altanejer.
Kontor
Æblegården, Næstvedvej 60, 4180 Sorø
Lager
Avedøreholmen 84, 2650 Hvidovre
Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig