Danmark har til dags dato (23/3) været under delvis “lock down” i lidt over en uge og restriktionerne er gradvis blevet opjusteret. Private virksomheder bliver dog fortsat opfordret til at arbejde videre og dermed holde hjulene i gang i Danmark – og det agter vi at gøre, så længe som det overhovedet er muligt.
Det betyder, at vi i videst omfang muligt, holder fast i noget der minder om en almindelig hverdag i Altan.dk; vi booker nye møder, vi besigtiger ejendomme, vi har tæt kontakt med diverse kommuners sagsbehandlere (som gør et stort stykke arbejde fra deres hjemmearbejdsplader), vi holder gang i vores leverandører – som jo mestendels er danske og vi monterer og installerer altaner og elevatorer.
Vi udfører med andre ord alle de arbejdsopgaver, som vi plejer, omend på en tilpasset måde, så vi følger alle retningslinjer og lidt til.
Vi tager hensyn, følger myndighedernes anbefalinger og mødes på dine præmisser. Det betyder med andre ord, at vi er åbne for at afholde nye møder på anden vis end normalt. Det kunne for eksempel være via FaceTime, hvor du ringer os op, mens du står foran jeres ejendom og så drøfter vi mulighederne ud fra, hvad vi kan se via mobilen. Ligeledes tilbyder vi også at afholde tilbudsgennemgang eller andet, hvor flere skal deltage i mødet, via konferenceopkald eller ved hjælp af Skype. Med andre ord, er vi klar til at tilpasse os dine ønsker.
Mange ønsker også fortsat at gennemføre allerede planlagte fysiske møder og dette er naturligvis også muligt – stadig med respekt for myndighedernes guidelines omkring hygiejne og afstand. Derudover har vores sælgere taget initiativ til at lave en informationsmail, som sendes til dem, de skal holde møde med. Heri beskriver de, hvordan mødet vil forløbe. Du kan se et eksempel fra mailen og de forholdsregler, de tager:
Vi har de seneste dage oplevet en massiv stigning i besøg på vores hjemmeside, og vi forventer derfor heftig aktivitet og mange mødebookinger, når vi er tilbage til “normalen”. Vores klare anbefaling er derfor hellere at gøre de indledende tiltag til et altan- eller elevatorprojekt i dag, end at vente nogle uger eller måneder til tingene normaliseres. Så vil vi nemlig befinde os midt i højsæsonen for henvendelser og dertil skal så lægges den ophobning, som vil blive oparbejdet, hvis du “venter og ser”.
Går I og overvejer at få altaner i andelsforeningen eller ejerforeningen? Altan.dk kommer ud til jer og mødes dér, hvor I bor.
Foruden vores salgskonsulenter, som nemt kan arbejde hjemmefra, sørger vi for, at holde så mange hjemme som overhovedet muligt, så vi ikke risikerer at nogen af vores funktioner bliver lukket ned. På vores hovedkontor, hvor vi normalt sidder mere end 50 mennesker, er vi pt. maksimum 10 mennesker samlet hver dag og med minimum 2 meters afstand.
Som nævnt er vi i daglig kontakt med sagsbehandlere fra diverse kommuner, og der er rigtig god fremdrift i vores mange projekter, som afventer byggetilladelser.
Igangværende altan- og elevatorprojekter bliver ligeledes gennemført som planlagt. Også her tager vi risikoen meget alvorligt og har således udarbejdet nogle helt klare retningslinjer for vores montører til brug ved “mødet” med vores kunder. Heldigvis kan langt størstedelen af arbejdet klares udefra, men det kan ikke undgåes, at vi på altanprojekter skal ind i lejlighederne også. Vi har derfor udarbejdet et brev, der bliver sendt til alle vores kunder, som beskriver, hvordan vi forholder os til smitterisikoen, samt hvordan vi forventer, vores kunder forholder sig.
Hvis du har spørgsmål til noget af ovenstående, vil vi hellere end gerne tage en snak om det. Vi vil selvfølgelig også meget gerne tale om altaner og elevatorer. Så kontakt os endelig, hvis du vil vide mere om hvordan du bedst kommer i gang med et altan- eller elevatorprojekt.
I Altan.dk har vi sat mere end 40.000 altaner op gennem mere end 20 år. Vores proces er derfor ekstremt gennemtestet og du kan læse mere om den her
Som de første i Danmark begyndte Altan.dk at udskifte køkkentrapper i eksisterende ejendomme med elevatorer. Foruden denne mulighed, tilbyder vi også etablering af elevator i hovedtrappen eller i et tårn på ydersiden af ejendommen. Læs mere om hvad vi sammen skal igennem, hvis I ønsker elevator fra Altan.dk
Vil du vide mere om altaner, elevatorer eller noget helt andet om vores virksomhed, er du mere end velkommen til at tage fat i os
Relaterede artikler
Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig