Den 30. april fejrer vi Altanens Dag. Skal du være med?

Pandekagens dag, Brunsvigerens dag og International vegetardag. Der findes et utal af forskellige mærkedage som markeres årligt, men få ved, at altanen også har en sin egen dag. Men altanen, som betyder så meget for så mange mennesker, og som er rammen om alt fra vigtige kaffepauser til romantiske middage, fortjener i dén grad også sin egen dag.
Frodig, grøn altan

Foråret er her og sommeren banker så småt på døren. Det betyder, at vi strømmer udenfor, for at nyde det pragtfulde vejr og for mange kribler det også i fingrene for at begynde udplantning, indretning og spændende gør-det-selv projekter.

Årstiden er desuden en kærkommen mulighed til at sætte fokus på vores uderum, som i de flestes tilfælde er en altan, og dermed også på en overset mærkedag, nemlig Altanens dag. En dag som fejres den 30. april og en dag som vi gerne vil være med til at udbrede kendskabet til – og du kan også være med til at fejre dagen.     

Lige så mange altaner der er i København og i Danmark, lige så mange måder er der at bruge sin altan på. På altanen kan du nemt sætte dig ud og læse en god bog i ro og fred, du kan dele et glas vin med en god ven eller kæreste, du nyde dine mange blomster, sætte gang i et gør-det-selv projekt eller sole dig, og hvis I er en børnefamilie, er altanen et oplagt sted at undersøge insekter, plante sine egne jordbær eller hygge med et lille soppebassin.  

Del din Altanens Dag

At Altanens Dag falder på den 30. april, er ikke tilfældigt. I slutningen af april, har det lune vejr oftest fået fat, nætterne med nattefrost er ovre og dagene begynder at blive lange. Det er derfor også på denne tid af året, hvor det er tid til at begynde udplantning på altanen.

Måske har du været på forkant og forspiret i vindueskarmen hele april, måske er du typen der lader andre klare det for dig og i stedet blot køber en plante i havecentret. Uanset hvad du er til eller hvordan du markerer dagen, vil vi gerne se hvordan du fejrer Altanens Dag, eller hvordan du forbereder dig – f.eks. med forspiring eller DIY-projekter.

Blomsterparadis
Frodig, grøn altan

Kontakt vedrørende presse

No results found.

Relaterede artikler

Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig

Skriv adressen, som henvendelsen drejer sig om
For at give dig den bedste service, er det vigtigt, at du skriver din adresse og by. Oplys også gerne dit telefonnummer.