Altan i Odense? Bliv klogere på retningslinjer

Vil du søge om altan i Odense? Hos Altan.dk kender vi alle retningslinjerne for altaner i Odense – og vi vil meget gerne dele dem med dig. Læs mere om reglerne for altaner i Odense og få rådgivning herunder.

Flere og flere ansøger om at få en altan i deres bolig i Odense. Inden du kan få en ny altan, skal du have en byggetilladelse, som din kommune har godkendt. Hver kommune har sine egne retningslinjer for, hvornår en altan kan godkendes. Og det er en god idé at sætte sig ind i kommunens regler, hvis du ønsker dig en altan. Hvis du sætter en altan op uden at have tilladelse, kan du risikere at blive tvunget til at rive den ned igen. 

Altan.dk hjælper med ansøgningsprocessen og kontakten til kommunen. Vi kender reglerne for opsættelse af altaner i de forskellige kommuner, og vi rådgiver om altanløsninger, der lever op til Odense Kommunes byggereglementer. Bor du i en boligforening, skal den også tages med i beslutningsprocessen. Altan.dk arrangerer møder med bestyrelsen og hjælper med kontakten til Odense Kommune, så alle godkendelser og byggetilladelser kommer på plads. Vi står desuden for alt det praktiske omkring design og montering af din altan. Med os som sparringspartner går alt efter reglerne, og sikkerheden er i top.

Altan mod gården eller gaden?

Odense Kommune har regler for, at altaner kun kan opsættes ud mod gaden, hvis det sker med ”respekt for ejendommen og omgivelserne”. Hvorvidt dit ønske om en altan i ejendommen kan ske med respekt for ejendommen og omgivelserne, bliver hurtigt en individuel bedømmelse. Nogle ejendomme er fredede eller går under betegnelsen ’bevaringsværdige’, hvor det stort set er umuligt at få en tilladelse til at opsætte altan. Andre igen har en facade, hvor kommunen vurderer, at en altan vil virke skæmmende.

Odense Kommune har bestemt, at man som udgangspunkt ikke får tilladelse til altaner på gadesiden af bygninger. Der findes dog nogle eksempler på, at kommunen har givet tilladelse til altaner ud mod gaden, fordi altanen er udformet, så den passer rigtig godt til bygningen.

Hvis du bor i Odense, er det meget lettere at få tilladelse til at placere altaner, der vender ind mod gården og ikke generer det offentlige rum ud mod gaden. Kommunen har dog stadig regler for, at altanerne ikke må genere naboerne. Eksempelvis må altanen ikke være udformet og placeret på en sådan måde, at den tager alt lyset fra underboens lejlighed.

Altanen giver plads og lys

Langt de fleste mennesker synes, at det er en stor fordel, hvis der er altan tilknyttet til deres lejlighed. Generelt efterspørger folk lys, altan eller have samt en god placering på energiskalaen, når de kigger efter ny bolig. Altanen giver ekstra plads, lys og luft. Og boliger med altan har generelt en højere salgsværdi. Ofte er en altan faktisk endnu mere værd, end den pris, det har kostet at tegne, producere og montere den.

Børnefamilier nyder at kunne lade børnene komme ud, uden at de skal ned i gården eller ud på gaden. Undersøgelser viser, at de studerende foretrækker boliger med altan eller terrasse frem for andre boliger – også selvom de får en højere husleje. Og seniorer sætter pris på at kunne nyde den friske luft, mens de bliver oppe i lejligheden.

Tænk over placeringen af din altan

Når du overvejer at få altan, så tænk over placeringen og dens størrelse. En stor altan er sværere at få godkendt af Odense Kommune end en mindre. Det gælder især bredden på altanen, da en bred altan skygger for dine underboers vinduer. Tænk også over sol og vindforhold. Du får højst sandsynligt brugt din altan meget mere, hvis den har en god solrig placering, hvor der ikke er alt for meget blæst.

Overvej derudover også altanens indretning. Nogle ønsker en åben altan. Andre kan bedre lide en lukket altan, hvor de kan sole sig uden indkig fra naboerne. Nogle ønsker sig et flot trægulv. Andre synes, det bliver for glat, når det har regnet. Gør dig overvejelser om, hvilken type altan du foretrækker. Eller tag en snak med os hos Altan.dk og find inspiration til, hvad der passer til din ejendom.

Altan.dk har stor erfaring med at levere altaner til borgere i Odense. Vores medarbejdere kender kommunens regler for altanens placering, størrelse og visuelle udtryk. Og med Altan.dk som leverandør får du professionel rådgivning til at vælge en løsning, der opfylder dine altandrømme og kan godkendes hos Odense Kommune. Sammen finder vi en altanløsning, der har en god placering, en fornuftig størrelse og med en udformning, som passer til dine behov. Du er altid velkommen til at kontakte altan.dk

INSPIRATION

Til nye udsigter, højt til loftet, udeliv, små pauser, blå timer og grønne fingre

Mød vores eksperter

Vil du vide mere om altaner, elevatorer eller noget helt andet om vores virksomhed, er du mere end velkommen til at tage fat i os

Asbjørn Jensen

Asbjørn Jensen

Altankonsulent

Per Lunding Sørensen

Per Lunding Sørensen

Altankonsulent

Relaterede artikler

Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig

Skriv adressen, som henvendelsen drejer sig om
For at give dig den bedste service, er det vigtigt, at du skriver din adresse og by. Oplys også gerne dit telefonnummer.