Balkon eller altan? Hvad er forskellen?

Du har sikkert selv brugt begge ord før: Balkon og altan. Men har du nogensinde tænkt over, hvad forskellen er på de to ord?
Betonaltaner / Gadealtaner

Hvad er en balkon?

Historisk set er balkonen bygningens stolte udsmykning. Det er den fremspringende etageudbygning, som vi kender fra herskabelige ejendomme og klassisk arkitektur. En balkon hviler typisk på kraftige søjler eller elegante konsoller, der er muret direkte ind i husets facade for at bære den tunge konstruktion.

I dag er grænsen mellem en balkon og en altan dog næsten visket ud i hverdagssproget. Hvad end vi kalder det, er det vigtigste følelsen af at have sit eget private helle hævet over gadeplan.

Hvad er forskellen på balkon og altan?

Selvom vi i daglig tale ofte bruger ordene i flæng, findes der i arkitekturen en fin lille skillelinje mellem en balkon og en altan. I bund og grund dækker begge ord over det samme ønske om et privat uderum. Forskellen findes i den tekniske konstruktion:

  • En balkon er typisk en integreret del af bygningens arkitektur. Den hviler ofte på søjler eller konsoller, eller den er placeret over et indgangsparti. Balkonen forbindes ofte med det herskabelige og klassiske look.
  • En altan er en letterekonstruktion, der monteres uden på facaden. Det er den løsning, vi ser på langt de fleste moderne lejlighedskomplekser i dag, fordi den giver størst frihed i designet.

Begge løsninger er tæt beslægtede, men hvor balkonen kræver tunge fundamenter og søjler, svæver altanen elegant på facaden. Det giver dig præcis det samme frirum – bare lettere, lysere og langt mere nænsomt mod bygningens struktur.

Hvorfor "altanen" ofte er den bedre balkon

Ordet balkon klinger af romantik, men den moderne ingeniørkunst har overhalet de gamle, tunge konstruktioner. Hos Altan.dk mærker vi ofte, at det, vores kunder i virkeligheden drømmer om, er den ubesværede frihed og elegance, som en moderne altan leverer.
Her er grunden til, at den moderne altanløsning ofte vinder over den klassiske balkon:

  1. Lethed og lysindfald: En traditionel balkon med tunge søjler og tykke betonplader kan ofte “stjæle” lyset fra både dig og din underbo. En moderne altan er designet i lette, stærke materialer, der lader dagslyset strømme frit ind i din bolig.
  2. Montering uden besvær: At bygge en klassisk balkon med søjler kræver omfattende fundamentarbejde og tunge byggetilladelser. En altan monteres direkte på facaden. Det er en langt hurtigere og mere nænsom proces, der kræver mindre indgriben i ejendommen og som regel glider betydeligt lettere gennem kommunens nåleøje.
  3. Mere plads for pengene: Altanens lette konstruktion betyder, at vi kan strække rammerne længere. Du får ofte et større uderum og flere kvadratmeter til rådighed, end det ville være muligt med en tung balkonkonstruktion. Det betyder mere reel plads til både loungemøbler, krukker og hygge.
  4. Fleksibelt design: Drømmer du om det klassiske look? Vi kan designe din altan med et smukt gitter i smedejern, så den får præcis den “balkon-vibe”, du drømmer om, men med alle de moderne fordele.
Birgitte og hendes mand, der nyder udsigten fra sin altan

Ofte bruges ordet "balkon" når der er tale om en ældre herskabelig ejendom, hvor balkonen er tilpasset arkitekturen med div. ornamenteringer

Kæmpestore altaner på op til 20 kvm.

Ordet "altan" bruges ofte om altaner som i højere grad giver et udtryk af, at være en moderne "påførsel" til ejendommen. Til gengæld er den ofte større og mere anvendelig

Er afskærmning til balkon og altan det samme?

Uanset om du kalder dit uderum for en balkon eller en altan, er behovet for privatliv det samme. Begge løsninger kræver et rækværk (eller et værn), og det giver dig rig mulighed for at tilføje præcis den afskærmning, der tager højde for dit privatliv.


Afskærmning er din bedste ven mod både efterårsvinden og nysgerrige blikke fra isundelige naboerne. Altanafskærmning forvandler din altan til et privat helle, hvor du kan slappe helt af. Der findes mange forskellige typer af afskærmning, og højst sandsynligt skelnes der ikke mellem balkon og altan, når det kommer til afskærmning, men dobbelttjek med din forhandler for at undgå yderligere forvirring. Det handler i sidste ende kun om dit ønske til stil og graden af læ.

Hvad kan vi bruge forskellen til?

Som vi nu har set, er der ingen reel forskel i betydningen af altan og balkon, men alligevel bliver ordene sommetider brugt i forskellige sammenhænge, og det kan skabe unødvendig forvirring. Vi håber derfor, vi har hjulpet dig lidt på vej til bedre at forstå den minimale forskel, selvom det danske sprog har to ord for samme genstand.

På både svensk og engelsk er de lidt mere klare i spyttet: Her er henholdsvis balkong og balcony nemlig samlebetegnelsen for både balkon og altan. Men så simpelt skal det altså ikke være på dansk.

Læs mere om altaner her. 

Er du stadig i tvivl?

Har du brug for at vide mere om altaner, balkoner og alt derimellem? Så kontakt os til en snak, så hjælper vi dig godt videre.

Ny altan eller balkon?

For os er det underordnet, om du ønsker en altan eller balkon. Vi leverer det hele og har gjort det i mange år.

David Egebjerg, altankonsulent hos Altan.dk

David Egebjerg

Altankonsulent

Relaterede artikler

Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig

Skriv adressen, som henvendelsen drejer sig om
For at give dig den bedste service, er det vigtigt, at du skriver din adresse og by. Oplys også gerne dit telefonnummer.