Når byggetilladelsen er på plads, og altanerne er produceret, er vi klar til at nedtage de gamle altaner og montere de nye altaner. Arbejdet foregår fra en arbejdsplatform, der bevæger sig op og ned langs ejendommens facade og sikrer, at vores altanmontører har den helt rigtige arbejdshøjde til at montere altanerne.
Arbejdsplatformen til montagen flyttes fra opgang til opgang, og den vil derfor kun stå udenfor din lejlighed i en kort periode, imens der arbejdes på din opgang. Du undgår derfor det velkendte og traditionelle stillads, som ofte står og generer dit udsyn i mange uger, og nogle gange måneder.
Før vi kan montere din nye altan, skal den gamle ned. Hvis altanerne har været nedstyrtningstruet og i meget uforsvarlig stand, er de muligvis skåret ned langt tidligere i processen. Hvis ikke altanerne er taget ned, er det det første vi gør, når vi har etableret byggepladsen.
Vi kan ikke undgå at larme og forstyrre dig lidt i denne fase. Men vi varsler alle arbejdsopgaver, så vi kan minimere generne og gøre arbejdsprocessen så optimal og skånsom som muligt.
Ved udskiftning af altaner, behøver vi ikke først at nedbryde det murværk (brystningen), som sidder umiddelbart under det eksisterende vindue – det er nemlig allerede klaret.
Hvis altandøren skal udskiftes, gør vi det, inden den nye altan bliver monteret.
Nu er vi klar til at montere altanernes bærende dele i ejendommens facade, så bundkonstruktionen kan monteres. Efterfølgende fastgøre og bolter vi altanens rækværk på altanbunden.
Samtidig med altanmontagen tager vi os af en række andre mindre arbejdsopgaver, der har til formål at sikre en elegant overgang mellem bolig og altan. Hvis du skal have monteret ny altandør, tager vi os af de indvendige afslutninger som reparation af overgangen mellem det gamle gulv i din lejlighed og den nye altandør samt genetablering af sider (lysninger). Vi sikrer således, at alle overgange ser pæne ud, og at alt er i orden. Dog skal du selv male de eventuelt nye lysninger – medmindre du vælger at benytte dig af vores tilbud fra vores malerafdeling.
Alle vores montører arbejder i teams af to, som dækker alle faggrænser af altanfaget.
Når altanen er blevet sat fast i facaden, genetablerer vi efterfølgende hullet i facaden. For såvidt muligt bruger vi de gamle sten, så facaden ligner sig selv, når vi er færdige.
I Altan.dk er det vigtigt, at vi gør processen med montering af din nye altan så gnidningsfri som muligt. Derfor er alle vores montører ansat direkte hos os, hvilket gør, at vi undgår underentreprenører, som både kan være tidskrævende og dyrt.
Alle vores teams består af to montører, som tilsammen dækker alle nødvendige faggrænser, herunder murer og tømrer. Det er med til at skabe det bedste flow i altanmontagen, så vi nemt kan føre dig godt gennem processen, så du hurtigt og sikkert kan nyde din nye altan.
Vi uddanner vores montører til at være selvstyrende, så de selv kan stå for hele projektet ude på pladsen med sparring fra vores byggeledere. Vores teams står selv for planlægning, indkøb af materialer, løbende kundedialog og selvfølgelig håndværket. Det giver både mere effektive og gladere teams, der har en større ejerskabsfølelse i forhold til de projekter, hvor de monterer altaner.
Vi gør altid vores ypperste for genbruge alt, hvad der kan genbruges, men i mange tilfælde har man tidligere brugt materialer, som vi ikke kan eller må anvende i dag. Det kan f.eks. være vinduer med blymaling og materialer med asbest.
En ting, som vi næsten altid kan genbruge, er murstenene. Vi piller nænsomt murstenene ud, så gen kan genbruges omkring ophænget på den nye altan. På den måde sparer vi både på Co2-regnskabet, jeres økonomi og samtidig sikrer vi et ensartet og naturligt resultat.
Når vi er færdige med en altan, efterlader vores montører en “farvel-pakke” som bl.a. indeholder en lille gave som I kan bruge til at fejre den nye altan, en bemærkningsseddel samt en brochure med altantilbehør
Eksempel på den nye altandør med reetableret lysning, som I selv skal male efterfølgende
Vil du vide mere om hvordan vi monterer altaner, eller har du et konkret spørgsmål til vores eksperter? Kontakt os her
Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig