Gasgrill til altan

Der er få ting, der minder så meget om sommer som duften af grillmad. En grill er en næsten fast ejendom på enhver terrasse – og man ser dem også på flere og flere altaner. Med en lille gasgrill er det muligt at lave lækker grillmad direkte på altanen. Her kan du læse mere om gasgrill til altanen, og hvad reglerne for brug er.
Har du ikke allerede en altan, er der stadig mulighed for at bringe glæden ved grill til dit hjem. Overvejer du at tilføje en altan til dit rum? Tjek vores omfattende guide: Sådan kommer du i gang med dit altanprojekt , hvor du kan finde alt, hvad du behøver at vide for at realisere dit altanprojekt og gøre plads til en gasgrill.

Lille gasgrill til altan

En lille gasgrill er en god løsning, når du bor i lejlighed med altan. Det er samtidig en fleksibel løsning, eftersom den på grund af sin kompakte størrelse nemt kan transporteres og bruges til camping, på båden eller i parker. 

En gasgrill findes i mange forskellige størrelser, og de helt små er især gode at bruge på altanen, fordi de ikke optager særlig meget plads. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt, at du vælger en grill, der er stor nok til dit brug. Hvis du f.eks. skal lave mad til en familie på fem på én gang, er det måske en god idé at overveje, om det bedre kan svare sig at vælge en større gasgrill, som fylder lidt mere på altanen, men som til gengæld har plads til mere mad ad gangen. 

Hurtig og effektiv

Når sulten melder sig, er en gasgrill din bedste ven. Gasgrillen bliver nemlig betydeligt hurtigere varm end en kulgrill. Du slipper optændingen og for at vente på at briketter eller kul bliver varme, da optændingen nemt og hurtigt sker med et tryk på en knap. På den måde kan du spare tid med en gasgrill, og ofte inviterer gasgrillen til mere spontane grillaftner, fordi det ikke kræver så stor planlægning. 

Det er desuden oftest ulovligt, at bruge kulgrill på altanen pga. risikoen for, at de varme kul falder ned på din egen eller underboens altan.

Må jeg grille på min altan?

Før du smækker pølserne på grillen, er det en god idé at tjekke, om du overhovedet må grille på din altan. Mange boligforeninger tillader gasgrill på altanen, men det er en god idé at være sikker, før du begynder at grille – eller investerer i en gasgrill. 

Når du skal finde ud af, om du må grille eller ej, skal du tjekke husordenen i din boligforeningen. Her vil du typisk finde information, der kan fortælle dig om reglerne for grill på altanen.

Regler for gasgrill på altan

Hvis det er tilladt at bruge gasgrill på altanen i netop din boligforening, er der stadig nogle ting, du skal være opmærksom på:

  • Du må ikke opbevare gasflasker på din altan, så gasflasken skal fjernes fra altanen efter brug.
  • Gasflasken skal have en tilladelig fyldning på højst 11 kilo eller en fast naturgasinstallation.

Relaterede artikler

Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig

Skriv adressen, som henvendelsen drejer sig om
For at give dig den bedste service, er det vigtigt, at du skriver din adresse og by. Oplys også gerne dit telefonnummer.