Byer er ikke kun hjem for mennesker men også levesteder for et væld af arter fra både plante-, dyre- og svamperiget. Arter, der spiller en vigtig rolle i at understøtte sunde økosystemer.
Bymiljøet kan ikke erstatte store naturområder, men altaner har potentiale til at bygge bro mellem natur og by. På altaner kan der skabes små, værdifulde habitater, der giver føde, ly og redemuligheder – som grønne trædesten gennem byen.
Samtidig kan altaner fungere som vidunderlige oaser, der styrker vores egen forbindelse til naturen. Forskning viser, at adgang til natur i hverdagen styrker vores mentale trivsel. Det reducerer stress, forbedrer koncentrationen og styrker følelsen af fællesskab1,2. Det gælder også på altanen. Her kan du skabe din egen lille oase, hvor du oplever glæden ved at se planter gro, hører fuglesang og mærker årstidernes skiften tæt på. Det er oplevelser, der forbinder os til den levende verden omkring os.
Endelig tilbyder altanen et rum for læring og begejstring, der kan slå rod i store som små. Der er på altanerne en særlig mulighed for at fremme den interesse og omsorg for natur og biodiversitet, som skal drive de næste generationers valg og drømme.
1Forest Service, U.S. Department of Agriculture (2024). Mentally and physically, trees make a difference. Lokaliseret 25.11.2024.
2Senckenberg (2020). Biological diversity evokes happiness: More bird species in their vicinity increase life satisfaction of Europeans as much as higher income. Lokaliseret den 26.03.2025.
I denne guide gør vi det nemt at indrette en altan, der rummer mere liv – og giver mere livsglæde. Du finder svar på, hvordan du med rette plantevalg, plantningstid og indretning med udgangspunkt i altanens placering og størrelse, skaber en oase, der understøtter mere biodiversitet og giver dig et grønt frirum året rundt.
Kontor
Æblegården, Næstvedvej 60, 4180 Sorø
Lager
Avedøreholmen 84, 2650 Hvidovre
CVR 44293722
Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig