Hvert andet år hylder Frederiksberg Kommune de smukkeste facader i bybilledet. Præmierne gives til veludførte vedligeholdelses, renoverings- og ombygningsprojekter, hvor vinderne udpeges af et facadeudvalg på baggrund af nomineringer fra borgerne. I år har kommunen valgt tre nye kategorier ”værdi til byrummet”, ”bæredygtig kvalitet” og ”forandring med respekt”.
Kategorien ”forandring med respekt” honorerer den vellykkede ombygning af en eksisterende bygning – med respekt for bygningens historie og identitet. Her blev de nye gadealtaner på Rahbeks Allé 2A-D og Vesterbrogade 161-167 præmieret. En opgave som Altan.dk har bistået med.
”Vi er stolte af hæderen og ikke mindst vores arbejde med de to ejendomme. Det ligger os meget på sinde altid at forny med respekt for det eksisterende, og prisen understreger blot, at det kan lade sig gøre at sætte nye altaner på smukke, klassiske ejendomme – uden, at det forstyrrer det arkitektoniske udtryk,” siger adm. direktør i Altan.dk, Casper Knudsen. Han fortsætter:
”Hos Altan.dk mener vi, at det gode håndværk kan forene æstetik med praktiske altaner. Vi har ingen altanprojekter, som er helt identiske, og flere og flere får i dag skræddersyet deres altan, så den passer lige netop til deres ejendom. Det er Rahbeks Allé 2A-D et godt eksempel på.”
I kategorien ”forandring med respekt” blev facaderenoveringen på Kingosgade 8 og Boyesgade 8-14, samt de nye tagboliger på Frederiksberg Allé 32 også hædret. Netop facader har stor betydning for Frederiksbergs særlige æstetik. Af den årsag har kommunen de sidste seks år afholdt facadepræmieringen, der hylder de smukkeste facader.
Det er dog ikke første gang, at Altan.dk vinder en pris i Frederiksberg Kommune. Tilbage i 2018 løb Altan.dk med prisen for årets ”Gode Detalje” for altanprojektet i Allégade på Frederiksberg.
Foruden prisen for ’forandring med respekt’ blev reetableringen af gavlmaleriet på Hostrupsvej 18 af ”Gingemanden” præmieret i kategorien ”værdi til byrummet”. Ombygningen af Lindevangs Allé 8-12 fik en rosende omtale i denne kategori.
Prisen ”bæredygtig kvalitet” blev uddelt blev butiksfacaden på H.C. Ørsteds Vej 39A – Frese & Sønners rammebutik. Restaurering af butiksfacader på Vesterbrogade 198 og Schlegels Allé 1 modtog i samme kategori også rosende omtale.
Altan.dk har over 25 års erfaring på markedet og er i dag Danmarks førende leverandør af altaner til eksisterende etageejendomme. Hvert år monterer selskabet omkring 3000 altaner og bruger sin store viden om altaner til at tænke innovativt, gå forrest og sætte dagsordenen inden for altanløsninger. Derudover har firmaet siden 2012 også haft travlt med at installere elevatorer i eksisterende etageejendomme. Virksomheden løser årligt 25-30 elevatorprojekter i hele landet, men potentialet er langt større, da kun cirka syv pct. af alle etageejendomme i Danmark har i dag en elevator.
Rahbekshus
Værnet på altanerne er lavet i samme stil og udtryk som de gamle franske værn.
Relaterede artikler
No results found.
Kontor
Æblegården, Næstvedvej 60, 4180 Sorø
Lager
Avedøreholmen 84, 2650 Hvidovre
Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig