Altaner på velholdt ejendom i Aarhus

Hos Altan.dk udskifter vi gamle og slidte altaner til nye, men vi etablerer også altaner på ejendomme, hvor der ikke tidligere har været altaner.

Sidstnævnte var tilfældet på en velholdt ejendom i centrum af Aarhus, som ikke før havde haft altaner tilknyttet. Det ville de gerne lave om på og tog derfor os med på råd. Altanerne blev opsat på bygningens gårdfacade. Det sikrer både, at det æstetiske udtryk på bygningens gadefacade bevares, og samtidig slipper beboerne for larm og trafikstøj, når de befinder sig på altanen. Altanerne giver et kæmpe løft til den smukke Aarhus ejendom, hvor vi også netop har etableret elevatorer for ekstra komfort.

Byggetilladelse til altan i Aarhus kommune

Aarhus Kommune lavede i 2017 en række nye retningslinjer, som blandt andet angiver krav til størrelse, placering og udformning af altaner i Aarhus. I retningslinjerne er der taget hensyn til, at en altan både kan bidrage til et bedre byliv og øge kvaliteten for den enkelte bolig, men samtidig kan den være en ulempe for underboen eller naboen for eksempel på grund af forringet dagslys. Derudover er der fokus på bygningens oprindelige udtryk, særligt ved ældre bygninger. Derfor vil det som udgangspunkt være lettest at få tilladelse til altaner på gårdfacaden fremfor gadefacaden.

Når man skal lave en altan på en eksisterende bygning, er der ofte to spørgsmål, der presser sig på: Hvor dyb og hvor lang må altanen være?

Altandybde i Aarhus

De nye retningslinjer fra Aarhus Kommune foreskriver, at der kan opsættes altaner med en dybde på maksimalt 1,3 meter. Den begrænsede altandybde er hovedsageligt besluttet for at tage hensyn til den underliggende lejlighed. Her vil altanen nemlig have stor betydning for dagslysforholdende.

Altanlængde i Aarhus

Ifølge retningslinjerne skal den maksimale altanlængde fastsættes med udgangspunkt i tre forudsætninger:

1. Altanlængden skal tage afsæt i bygningens proportionering og arkitektur, så altanen som bygningselement understøtter husets overordnede geometri.
2. Altanen må ikke dække mere end maksimalt to vinduesfag uagtet rummenes anvendelse.
3. Altanen må ikke have en længde på mere end 4,5 meter.

Det betyder, at der er flere forudsætninger, du skal tage højde for, når det kommer til altanens længde. Du kan altid kontakte os hos Altan.dk, hvis du har brug for hjælp til udregningen.

Vi hjælper med byggetilladelser til altaner i København

Vi har solgt, projekteret og monteret titusindvis af altaner, så tag trygt kontakt til os, hvis din altandrøm skal føres ud i livet

Vi bygger altaner i København

Spørg os

Vores altankonsulenter har alle stor erfaring med at vurdere hvad der kan lade sig gøre. Kontakt os i dag, for en gratis og uforpligtende besigtigelse af jeres altandrømme i Aarhus

Thomas Dalkær

A-konsulent

+45 22 28 30 95
td@altan.dk

Per Lunding Sørensen

A-konsulent

+45 60 11 17 48
pls@altan.dk

Niels Urban

Salgschef

+45 41 37 18 22
nu@altan.dk

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik

Kontakt os