Hvem:
Lili og Sunny
Lejlighed:
97 m2, 4 værelser
Type:
A1 aluminiumsaltan 
Størrelse:
3000 x 1500 mm
Instagram:
@copenhagen.japandi
Lili og Sunny bor i et Copenhagen Japandi-hjem på Frederiksberg, hvor japansk minimalisme møder nordisk varme. Lili arbejder med digital marketing, og Sunny i finanssektoren. Sammen deler de en passion for æstetik, boligindretning og den rolige livsstil, som Japandi-stilen repræsenterer. Fritiden bruger parret gerne på at rejse, udforske nye steder i København og skabe hyggelige stunder derhjemme.
Vores hjem er en rolig base midt i byen — en blanding af japansk minimalisme og nordisk varme. Vi elsker naturlige materialer, rene linjer og en afdæmpet farvepalette i lyse og varme nuancer. Alt i hjemmet er valgt med omhu, så stilen føles harmonisk og tidløs.
															
															Det vigtigste for os har været at skabe en følelse af ro og balance. Hjemmet skal føles rart at være i, både for os selv og for gæster. Vi går efter få, men velvalgte elementer, som har en funktion og en æstetik, vi holder af i mange år. Derudover betyder kvalitet meget for os — vi investerer hellere i noget, vi virkelig elsker, end at fylde rummet med for meget.
Vi bliver inspireret af japansk enkelhed, skandinavisk funktionalitet og naturens rolige farver og materialer. Vi finder også meget inspiration i rejser, boutiquehoteller og små detaljer i hverdagen — som lyset gennem vinduet en tidlig morgen eller stemningen i en hyggelig café.
Vores stuer uden tvivl hjertet af hjemmet. Det er her, vi starter dagen med kaffe, arbejder ved spisebordet og slutter aftenen med stearinlys. Rummene har store vinduer med masser af dagslys og en rolig atmosfære, som vi aldrig bliver trætte af.
Altanen er vores lille oase midt i byen. Det er her, vi kan trække vejret, koble af og nyde udelivet uden at forlade hjemmet. Den giver os følelsen af at have et ekstra rum og gør virkelig en forskel for hverdagen — især i forårs- og sommermånederne.
- Lili & Sunny
															
															Vi bruger altanen så snart vejret tillader det — til morgenkaffe i solen, hyggelige aftener med tæpper og vin, eller bare til en stille stund med en bog. Den bliver næsten som en forlængelse af stuen i sommerhalvåret.
Vi har indrettet altanen med fokus på ro og enkelthed. En loungeområde til at slappe af med benene oppe og smukke træstole og bord til at spise alle dagens måltider. Vi har valgt krukker med enkle grønne planter for at skabe en naturlig stemning. Tekstiler i dæmpede farver giver hygge, uden at det bliver for overfyldt — det skal føles luftigt og afslappende.
Vi drømmer om at købe en større kommode til spisestuen men er endnu ikke sikker på hvilken en. Og så holder vi altid øje med unikke møbler eller japansk-inspirerede designklassikere, der passer ind i helheden.
															
															Går I og overvejer at få altaner i din andelsforening eller ejerforening? Altan.dk kommer ud til jer og mødes dér, hvor I bor.
Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig