Hvem:
Simone Lykke på 38 år, Marcel Gottrup på 38 år, Wilma på 4 år og Palma på 2 år
Lejlighed:
108 m2 4. salslejlighed på skønne Amager
Type:
Frederiksberggrøn A1-altan med gulv og håndliste i hårdttræ fra ansvarlig skovdrift.
Størrelse:
4000 x 1500 mm
Instagram:
@simonelykkep
De er ungdomskærester og hinandens første kys. Skæbnen bragte dem sammen igen 20 år senere, og forelskelsen var øjeblikkelig. I dag har de skabt et farverigt familieliv, hvor kunst, nærvær og leg går hånd i hånd.
Simone udfolder sig i sin kunst og sit forfatterskab, mens Marcel finder ro og passion i maleriet. Deres hjem er et levende værksted – med børnestemmer i baggrunden, lærreder i hjørnerne og plads til både kreativ fordybelse og hverdagsmagi. For dem handler livet ikke om at vælge mellem karriere og familieliv – men om at forene det hele i en helhed, hvor kærligheden er limen.
Stilen hjemme hos Simone og Marcel kan nok bedst beskrives som en moderne nordisk stil med lys og åben indretning. Et personligt hjem med varme og en masse naturligt lysindfald, som virkelig er gaven ved at bo på øverste etage.
Det har været enormt vigtigt, at vores hjem er et sted, der giver os alle ro. At hjemmet er stedet, hvor vi lader op og giver slip. Derfor er valget af farver også med til at skabe det. Mit indre liv er fuld af pang, så derfor har jeg brug for, at det visuelle ikke også overstimulerer mig. Det skal give yin til mit yang.
Det er derudover også vigtigt for mig, at der er plads til vores børn. De skal kunne give sig i kast med al slags leg både i stuen, i køkkenet og på deres værelser ovenpå. Så derfor er møbler til dem også valgt som forlængelse til resten af indretningen.
Autencitet. Jeg har aldrig været et menneske, der har fulgt trends eller fundet inspiration i det, der hitter. For mig handler hele min rejse – indre og ydre – om at lære mit sande jeg at kende. Og det kan være svært i et virvar af en verden, men oprigtig autencitet, som afspejler sig i folks hjem, er hjem som man kan mærke.
Et hjem skal være til for dem, der bor der. Og jeg elsker, når folk bruger tid på at indrette sig ud fra det, så man virkelig kan mærke dem i deres hjem.
Jeg er dybt forelsket i vores køkken. Jeg havde haft kig på det længe, og blev så glad da budgettet kunne gå op, og vi kunne købe det. Køkkenet er desuden skabt med bæredygtighed for øje, som står mit hjerte meget nær, og jeg bliver virkelig aldrig træt af det. Jeg synes, det er så smukt. Og så med udgang til vores altan, som er ren lykke om sommeren, når man kan åbne begge altandøre og pludselig velsignes med et endnu større rum med masser af luft og lys.
- Simone Lykke
Vi bruger altanen hele året, men selvfølgelig langt mere om sommeren. Vi både soler, arbejder og spiser derude, og vores døtre har også et lille soppebassin, de kan hygge i på en varm sommerdag.
Vi har en lille tradition om filmaftener, hvor vi tager vores tv ud på altanen og lægger en stor madras vi alle kan ligge på i døråbningen, så vi bare kan dase og se film og aftenen. Der bliver virkelig skabt kerneminder på den altan.
Min kæreste er ham med grønne fingre herhjemme, og min lillebror arbejder med blomster, så det er jo en sand gave til vores altan. Han kommer i ny og næ med planter som gave eller på levering fra min kæreste. De to sms’er i smug, tror jeg. Haha.
Møblerne har jeg stået for. Vores bambusmøbler og cementbord er fra en lille onlinebutik, der desværre ikke findes længere. Og vores lille cafésæt er fra IKEA. Sidstnævnte står ude hele året, så man har en stol at sætte sig ud på med en dyne i snevejr. Det er også helt særligt en mørk vinterdag.
Går I og overvejer at få altaner i din andelsforening eller ejerforening? Altan.dk kommer ud til jer og mødes dér, hvor I bor.
Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig