Nyheder-billede:
Nye retningslinjer for altaner i Aarhus
Nyheder-Overskrift:
Nye retningslinjer for altaner i Aarhus
Nyheder-Dato:
03-11-2017
Nyheder Introtekst:
Læs om de nye retningslinjer her og hvad det betyder for kommende altanejere i Aarhus
Nyheder-tekst:

Pr. 1. oktober 2017 trådte de nye regler for altaner i Aarhus i kraft. Retningslinjerne, som er fastsat af Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, har således erstattet de tidligere retningslinjer for altaner i Aarhus, som blev fastsat tilbage i 2012.


Interessen for altaner er større end nogensinde. Nye tal viser, at de store byer i Jylland – og i Aarhus i særdeleshed – også følger med, og altansalget boomer således for tiden i Aarhus.  Dette er et udtryk for en meget stor interesse for udeliv på altanen, ligesom det også bunder i, at en altan er en sund og sikker investering i andels- eller ejerlejligheden.


Som en konsekvens heraf, er der blevet udformet nye retningslinjer for altaner i Aarhus, som præciserer krav til blandt andet altanernes udformning og størrelse, og som søger at afveje interesserne for de kommende altanejere, naboerne og æstetikken i bybilledet. Overordnet er hensigten formuleret som: "Når der opsættes nye altaner på en eksisterende ejendom, er det væsentligt, at det gøres hensynsfuldt i forhold til naboer m.v. og under respekt for bygningens særlige kvaliteter og særkende, så bygningens oprindelige facadeudtryk, byggestil og detaljer ikke sløres eller ødelægges". På især ældre bygninger i det aarhusianske bybillede, vil der således være et større råderum for etablering af altaner i gårdmiljøer end på bygningens facade mod gaden.


En konkret forskel i de nye vejledninger er, at en altan maksimalt må have en dybde på 1,3 meter, hvor det i retningslinjerne fra 2012 var tilladt med en dybde på 1,5 meter. Til gengæld er der ikke længere en begrænsning på de tidligere 3,5 meter i længden. Endelig har man også åbnet op for altaner i stueetagen, som ikke eksplicit er nævnt i vejledningen for 2012 – en ændring, der giver beboere i stuelejligheder i Aarhus helt nye muligheder for at få opfyldt altandrømmen. Læs her mere om altaner i stuen.


Dan Metzdorff, afdelingsleder for Altan.dk i Jylland, udtaler: "Vi er glade for denne præcisering af reglerne, som gør det nemmere for de kommende altanejere i Aarhus, men også for os som leverandør af altaner og myndighederne, som skal håndtere det boom i ansøgninger om altanprojekter, som vi oplever". Dan Metzdorff uddyber: "Når vi møder kunderne i vores altanshowroom i Aarhus gennemgår og vejleder vi naturligvis gerne i de nye retningslinjer, hvis der skulle være opstået uklarheder".


I en overgangsperiode løbende indtil d. 1. januar 2018 vil kommunen behandle ansøgninger om byggetilladelse for altaner efter de gamle retningslinjer fra 2012, såfremt dette ønskes. Læs de nye retningslinjer her

footer-logo-small_new.png
.

Hovedkontor

Altan.dk
Æblegården
Næstvedvej 60
4180 Sorø

70 70 20 18
info@altan.dk

Kontor vest

Altan.dk
M. P. Bruuns Gade  43
8000 Aarhus C


70 70 20 18

info@altan.dk

Showroom

København
Gammel Kongevej 19
1610 København V

Aarhus
M. P. Bruuns Gade 43
8000 Aarhus C

Følg altan .dk

Følg altan.dk på Facebook  Følg Altan.dk på LinkedIn  Følg Altan.dk på Instagram

© Altan.dk