Nyheder-billede:
Altan.dk rykker ind i Sverige
Nyheder-Overskrift:
Altan.dk rykker ind i Sverige
Nyheder-Dato:
27-10-2016
Nyheder Introtekst:
Altan.dk eksporterer altankonceptet til Sverige, hvor boligejerne er vilde med dansk design. De første 10 altaner I malmø står snart indflytningsklar - og der venter flere opgaver forude. Læs mere om Altan.dk's arbejde i Sverige her!
Nyheder-tekst:

Danmarks største leverandør af altaner er inde i en rivende udvikling. Efterspørgslen på altaner er eksploderet, særligt i København, men også i resten af Danmark ser boligejere og boligforeninger muligheder i altanbyggeri. Nu sigter den danske virksomhed, Altan.dk, også mod det sydsvenske marked.


- Vi vil etablere os på det svenske marked og på sigt blive en afgørende faktor. Malmø og Helsingborg er meget tæt på vores danske hjemmemarked, hvor byboerne er vilde med altaner. Potentialet er tilsvarende stort i Sverige, siger Søren Faebo Larsen, der er udviklingsdirektør i Altan.dk.


IMG_5131-w

Her gøres klar til en tagaltan, som er én af 10 altaner i Kristianstadsgatan i Malmø.


Det er en stor udfordring at bevæge sig til udlandet, men den Sorø-baserede virksomhed er ikke i tvivl om, at visionen bliver til virkelighed. Ambitionen er at runde 30 millioner kroner i svensk omsætning i 2020. Det betyder en udvidelse af antallet af medarbejdere, da den svenske satsning vil kræve yderligere 25 altanmontører.


- Vi har talt om et muligt svensk fremstød i et par år og har allerede sat gang i vores første byggeri. Vi afgiver snart tilbud på tre andre svenske entrepriser, og vores montører får dagligt mange forespørgsler fra folk, der er interesserede i at få bygget altaner til deres lejlighed. Det tegner godt, siger Søren Faebo Larsen og forklarer:


- Det er mit indtryk, at svensk altanbyggeri ofte løses af mange forskellige underentreprenører. Vi tilbyder et helt andet koncept, hvor kunden slipper for at agere professionel bygherre over for flere leverandører.


Dansk design

Danske virksomheder har måske et uudnyttet potentiale i Sydsverige, hvor både afstande og kulturforskelle er små. Altan.dk ønsker at kapitalisere på de faktorer. Samtidig har virksomheden vægten af dansk design bag sig, og det trak op i vurderingen, da Altan.dk sikrede sig sin første svenske ordre på 10 altaner i Malmø.


- I Sydsverige er vi mere begejstrede for dansk design end svensk. Altan.dk har vist, at de kan opfylde vores ønsker om høj detaljegrad i altanerne. Vi troede, at mange af vores ønsker var specielle, men det viste sig, at meget af det er standard i København, fortæller Robin Johansson, der er talsmand og beboer på Kristianstadsgatan i Malmø, der inden jul kan drikke kaffe på deres spritnye altaner.


IMG_5083-wTom René Nielsen og Andreas Lund Hansen fra Altan.dk etablerer firmaets første altaner "hinsidan". 


Robin Johansson bekræfter, at det i Sverige ofte er mindre virksomheder, der bygger altaner. Boligforeningen på Kristianstadsgatan var en smule skeptisk, da de første gang bemærkede, at det bedste tilbud var fra en udenlandsk entreprenør. I dag er de glade for de danske altanmontører og er trygge ved den erfaring, som følger med i købet.


- Altan.dk gennemfører altanbyggeri hurtigere end de svenske konkurrenter. Vi er glade for, at vi har fundet en stor totalentreprenør til at løse opgaven, og jeg er sikker på, at mange af vores naboer snart vil have deres egen altan. Efterspørgslen findes, men svenske boligforeninger tror, at altanbyggeri er kompliceret og dyrt. Det er ingen af delene, forklarer Robin Johansson.


Svensk netværk

Det er dyrt, når danske virksomheder bevæger sig ud på fremmed grund i omkringliggende lande. Selv Sydsverige er en udfordring, da eksempelvis lovgivning, kontrolforordninger og markedsstruktur ikke nødvendigvis matcher de hjemlige.


- Vi starter helt fra bunden og finder ud af, hvordan markedet er indrettet. Projektet i Malmø skal gennemføres til perfektion, så vi kan bruge det som fremtidig reference. Vi går ind på det svenske marked med fuld musik, og det er ikke billigt. Vi håber, at vi kan begynde at tjene nogle svenske kroner i løbet af fem år, siger Niels Urban, der er salgsdirektør i Altan.dk.


IMG_5111-wSiden byggepladsen åbnede i Malmø har Altan.dk fået en del henvendelser fra altaninteresserede svenskere.


Den første svenske opgave blev vundet i en udbudsrunde, som den danske altanmontør kom med i takket være sine svenske leverandører. Fremover ønsker Niels Urban dog ikke, at udbudsprocesserne skal trække resultaterne hjem.


- Vi vil i direkte dialog med boligforeningerne. Det er mest effektivt. Vi har et koncept, hvor vi varetager hele processen fra idé til færdigbygget altan. Det skal vi sælge os selv på. Vi mener, at der er nogle områder som design, finish og detaljegrad, hvor vi kan slå vores svenske konkurrenter. Det skal vi udnytte, fortæller Niels Urban.


Altan.dk vil i Sverige først og fremmest koncentrere sig om Malmø og Helsingborg, mens det danske marked skal udvides til at omfatte alle større provinsbyer 


Se i øvrigt vores nye svenske hjemmeside altandk.se


footer-logo-small_new.png
.

Hovedkontor

Altan.dk
Æblegården
Næstvedvej 60
4180 Sorø

70 70 20 18
info@altan.dk

Kontor vest

Altan.dk
M. P. Bruuns Gade  43
8000 Aarhus C


70 70 20 18

info@altan.dk

Showroom

København
Gammel Kongevej 19
1610 København V

Aarhus
M. P. Bruuns Gade 43
8000 Aarhus C

Følg altan.dk

Følg altan.dk på Facebook  Følg Altan.dk på LinkedIn  Følg Altan.dk på Instagram

© Altan.dk

Vil du have en uforpligtende snak?
Lad os kontakte dig