Nyheder-billede:
Altan er boligens store trækplaster
Nyheder-Overskrift:
Altan er boligens store trækplaster
Nyheder-Dato:
15-08-2018
Nyheder Introtekst:
Boligsiden Boliga har i 2018 opgjort, hvilke 10 ord, der er de mest søgte i årets boligjagt indtil videre. Drømmer du om aftensol på en hyggelig altan en lun sommeraften? Så er du bestemt ikke den eneste!
Nyheder-tekst:

I Boligas opgørelse over populære søgeord stryger ”altan” ind på en klar førsteplads. Med næsten tre gange så mange søgninger som andenpladsen ”havudsigt” er altan således det absolut mest søgte ord, når danskerne kigger efter bolig. Helt præcist har de boligsøgende kigget efter boliger med altan over 143.000 gange i de første måneder af 2018. Det er mere end 10 gange så mange, som har søgt på boliger med ”have” eller ”tagterrasse”.


Altaner giver markante værdistigninger

Statistikken over danskernes søgeord givet et tydeligt praj om, at en altan er en klar fordel, når du en dag skal sælge din lejlighed. En undersøgelse af det danske boligmarked viser, at lejligheder med altaner i gennemsnit bliver solgt for 1.162 kroner mere per kvadratmeter end tilsvarende boliger uden adgang til altan. Det giver altså nogle ret markante værdistigninger, hvis boligen har altan. Og det er noget, danskerne og investorerne har fået øjnene op for.


Flere og flere boligejere investerer i at få altan. Og når der bygges nyt i byerne, bliver altaner prioriteret lige så højt som et flot køkken og en funktionel ruminddeling. Det kan eksempelvis ses i de nye byggerier ved havnen i både København, Aalborg, Aarhus og Odense.


Kommunerne forsøger ligeledes at følge med interessen for at få altan. Eksempelvis har Københavns Kommune ændret på reglerne for opførsel af altaner, så det i dag er lettere at få tilladelse til altaner i stuelejlighederne og byens små lejligheder.


Har din boligforening tidligere fået afslag på at få opført altaner? Måske er det værd at undersøge, om der er kommet nye mere lempelige regler i kommunen, som gør det lettere at få godkendelsen på plads. Det hjælper vi gerne med hos Altan.dk.


Altanønsket er størst i de store byer

I København, Aalborg, Odense og Aarhus er ønsket om at flytte i lejlighed med altan særligt tydeligt i søgestatistikken. Men danskerne i de større byer som Hillerød, Ringsted, Albertslund, Tårnby og Køge har også ”altan” som deres mest søgte fritekst-ord i boligjagten.


Når vi bor i byen, har vi ofte lidt længere til grønne områder og luftige pladser. Og så er det en lille hverdagsluksus at have sin egen altan, hvor du kan sætte dig udenfor med en kop morgenkaffe eller et glas hvidvin efter en arbejdsdag.


Her er altanen en god investering

En altan koster typisk fra 100.000-120.000 kroner og op. Især for større lejligheder i byerne kan det godt betale sig at investere i altan. Med en gennemsnitligt øget kvadratmeterpris på 1.162 kroner vil en lejlighed på 90 kvadratmeter typisk stige med 104.500 kroner. Det er altså nogenlunde samme pris, som udgifterne til altanen ligger på.


Er der planer om at blive boende i nogle år inden videresalget, kan man altså nå at nyde altanens mange glæder og fordele og derefter sælge lejligheden til en merpris, der stort set dækker alle udgifterne til altanens produktion og montering.


Samtidig viser tal fra ejendomsmægleren Home, at lejligheder med altan i gennemsnit bliver solgt 11 dage hurtigere end sammenlignelige boliger uden altan. Og der bliver givet mindre afslag i prisen, når der følger en altan med boligen.


Altanen giver altså er hurtigere salg af lejligheden til en langt højere pris, end hvis der ikke bliver investeret i en altan. Er du en af de mange danskere, der drømmer om en altan? Så er det bare med at komme i gang med at få undersøgt mulighederne for at få de ekstra udendørs kvadratmeter balkon i din boligforening.


Ansøgningen hos kommunen hjælper vi gerne med hos Altan.dk. Tag kontakt til os for mere information. 


footer-logo-small_new.png
.

Hovedkontor

Altan.dk
Æblegården
Næstvedvej 60
4180 Sorø

70 70 20 18
info@altan.dk

Kontor vest

Altan.dk
M. P. Bruuns Gade  43
8000 Aarhus C


70 70 20 18

info@altan.dk

Showroom

København
Gammel Kongevej 19
1610 København V

Aarhus
M. P. Bruuns Gade 43
8000 Aarhus C

Følg altan.dk

Følg altan.dk på Facebook  Følg Altan.dk på LinkedIn  Følg Altan.dk på Instagram

© Altan.dk

Vil du have en uforpligtende snak?
Lad os kontakte dig