’Mundbind’ til altanen har været et hit under coronakrisen

Der er ingen tvivl om, at en altan kan være medskaber til det gode liv i byen. Især under coronakrisen, hvor turene uden for hjemmet skulle holdes til et minimum, fungerede altanen som et tilflugtssted, når livet inden døre blev for meget.

Men en tur på altanen betød ikke, at danskerne slækkede på afstandsbegrebet. I hvert fald ikke hvis man kigger på søgeadfærden på Google.

Kigger vi på de søgninger, der har været på Google som relaterer sig til altan + afskærmning, taler . resultatet sit eget tydelige sprog: De danske altaner skulle have ’mundbind’ på.

Fra februar til marts 2020, hvor Danmark lukkede ned, steg søgningerne med 148%. imens de fra marts til april 2020, hvor nedlukningen blev forlænget, steg yderligere med hele 656%. Vi har lavet nedenstående grafer for at vise, hvordan søgningerne steg eksponentielt med coronakrisens komme.