Hvorfor elevator?

Det kan umiddelbart være nemt at tænke, at elevator er en god idé. Ind imellem kan det alligevel være nødvendigt med nogle ekstra gode argumenter, når ideen skal “sælges” til resten af din forening. Her giver vi nogle argumenter som du med fordel kan læse op på inden næste generalforsamling.

Fra ’nice to have’ til ’need to have’

Det er nok de færreste, der vil modargumentere, at en elevator er ’nice to have’. Alligevel er der kun syv procent af landets etageejendomme, som har en elevator. Det vil sige, at langt de fleste opgange i byen er utilgængelige for beboere med gangbesvær eller handicap. Der er med andre ord mangel på såkaldte tilgængelighedsboliger og netop elevatorer er én af de løsninger Landsbyggefonden foreslår, når de taler om, hvordan der skal skabes flere tilgængelighedsboliger.

Noget tyder dog på, at de syv procent vil stige i fremtiden, hvor en elevator vil være et decideret krav hos mange fremtidige købere. Boliga.dk offentliggjorde i 2019 en liste med de ord, der oftest blev søgt på i forbindelse med boligkøb i Danmark og det vil sikkert ikke overraske mange, at ’altan’ indtog førstepladsen med mere end 330.000 søgninger ned til nr. 2. Hvad der derimod kan komme bag på nogen, er, at ’elevator’ ligger på en flot fjerde plads over det, som vi danskere ønsker os allermest i vores nye bolig.

Fremtidsforsker, Anders Bjerre, fra Institut for fremtidsforskning mener endda, at en lejlighed vil være svær at sælge i fremtiden, hvis der ikke findes en elevator i opgangen: ”Vi vil se et stigende krav om elevatorer fra fremtidens boligkøbere. Især fra det meget købedygtige ældre segment. Om 40 år vil det være helt almindeligt, at boligejendomme har elevator, og for langt de fleste boligkøbere vil det være et krav på samme måde, som det er et krav i dag, at boligen har et velfungerende køkken og et rummeligt badeværelse,” fortæller Anders Bjerre til MinBoligforening, som skriver i samme artikel, at Home vurderer, at en elevator vil give en merværdi af lejligheden på 2609 kr. pr. kvadratmeter.

En elevator er en god investering

Når man skal have lavet en elevator, er det helt normalt at skænke økonomien en tanke – ikke mindst den potentielle gevinst, der ligger i at få etableret en elevator i forbindelse med trappen eller udenpå sin bygning. Faktisk mener flere eksperter, at elevatoren vil være så vigtig for lejligheden, at den andel, den enkelte beboer har betalt, som minimum vil komme hjem, når lejligheden engang skal sælges. Faktisk tales der om prisstigninger på helt op til mellem en halv og en hel million kroner. 

Michael Kronborg Holst, ejendomsmægler og indehaver af Estate Østerbro, uddyber:

– ”Det er selvfølgelig mest markant for lejlighederne på de øverste etager og for de større lejligheder. Jeg taler helt generelt her. Hvis en ejendomsforening tager bagtrappen ud og sætter en elevator ind i stedet, vil den typiske værdistigning for lejlighederne være på en halv til en hel million”. 

Michael Kronborg Holst er ikke alene om at have høje forventninger til den økonomiske gevinst, som en elevator kan forventes at give. I ifølge Bygtek.dk kan man forvente en prisstigning på mellem 8-12 procent, hvis man etablerer en elevator i en etageejendom. 

En elevator kombinerer funktion og æstetik

I forbindelse med boligkøb er der mange, der falder for de ældre bygninger med flot, udsmykket facadedesign. Men eftersom disse bygninger har mange år på bagen, kan manglen på moderne funktioner gøre, at man i stedet ender i et spritnyt byggeri, selvom man egentlig helst ville flytte ind i noget med en lang historie bag sig. Ved at indsætte elevatorer i ældre bygninger, kan man kombinere funktion og æstetik. På den måde kan man få et hjem, der emmer af historie, men som samtidig har de moderne funktioner, der gør hverdagen lettere for de fleste. 

Eksempel på et såkaldt dobbeltprojekt, hvor vi har leveret både altaner og køkkentrappeelevator.

I en fin gammel ejendom ville man gerne bevare den ældre elevators udtryk samtidig med, at den skulle moderniseres. Det lykkedes os at udskifte den nye, men bibeholde den eksisterende inddækning.

Giver elevatoren støjproblemer?

Et af de argumenter, vi oftest hører imod at etablere elevator, er spørgsmålet om støj. Larmer en elevator meget? Det kommer naturligvis an på, hvad man sammenligner med, men faktisk støjer en elevator, med sine ca. 50 decibel, mindre end en almindelig samtale. 

Brandsikring med elevator

Ved at etablere en elevator i ejendommen, får man også en sikrere brandudgang. Når man bygger en elevator ind på bagtrappen, som jo netop også kaldes brandtrappen, er der krav om, at der skal etableres sprinkleranlæg på fortrappen. Samtidig brandsikrer vi alle entredøre til hoved- og køkkentrappen, så sikkerhedsniveauet i ejendommes øges effektivt. 

Vi kan etablere elevatorer i stort set alle ejendomme

Uanset om du drømmer om en elevator i hovedtrappen, elevator i køkkentrappen eller elevator i et tårn på ydersiden af facaden, kan vi klare det. Vi har specialiseret os i etablering af elevatorer, og med syv års erfaring og mere en 100 elevatorprojekter i bagagen, er vi ikke blege for at kalde os eksperter på området. 

Vi har tilmed lettet arbejdet for dig. Vi sørger nemlig for at klare alt det praktiske – lige fra den allerførste besigtigelse og ansøgning om byggetilladelse til selve montagen og den efterfølgende service. Kort sagt: Vi håndterer alle processer, så du får gavn af vores ekspertviden fra start til slut. 

Her på siden kan du finde stort set alt den information, du har brug for, og hvis du vil vide mere, eller hvis du vil have os på besøg til en besigtigelse, kan du altid kontakte os på tlf: 70 40 48 58eller kontakt@altan.dk. Det kan selvfølgelig også tage direkte kontakt til vores eksperter, som du finder længere nede. 

Er du interesseret i prisen på en elevator, kan du se priseksempler her, hvor vi også gennemgår de forskellige parametre, der kan have indvirkning på prisen. 

Hvad kan vi hjælpe med?

Hvis du vil vide mere om muligheden for at etablere elevator i din ejendom, er du meget velkommen til at kontakte os.

Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig

Skriv adressen, som henvendelsen drejer sig om
For at give dig den bedste service, er det vigtigt, at du skriver din adresse og by. Oplys også gerne dit telefonnummer.