Storbycharme og landsbystemning på Olufsvej, midt på Østerbro

I en charmerende lejlighed på 99 m2 har Ulrik Knudsen og Amanda Hundrup indrettet sig med moderne materialer, som marmor og messing – suppleret med lækre designmøbler og skønne arvestykker

På den lille altan har parret formået at indrette et rigtig hyggeligt uderum, som har udsigt til den unikke Olufsvej med de mange forskelligfarvede byhuse – som at befinde sig i en stille landsby, midt i byen

Detaljer

Hvem:
Amanda læser Teknologi- og eksportingeniør på DTU og Ulrik er selvstændig. Karl på 2 går i vuggestue

Lejlighed:
Parret bor i en 99 kvadratmeter ejerlejlighed på Østerbro i København.

Type:
Stålaltan model S1. Sort tremmerækværk og håndliste samt gulv i hårdttræ.

Størrelse:
1000 x 2000 mm

Lyse og åbne rum

For et år siden flyttede parret, Ulrik Knudsen og Amanda Hundrup, ind i den lille bylejlighed på Østerbro. Ejendommen er fra 1870, men i rigtig god stand, da de tidligere ejere havde restaureret en del af rummene. Det var også de smarte løsninger rundt omkring i lejligheden, som parret især faldt for:
”Vi elsker begge to det åbne køkken – jeg har meget svært ved at forestille mig, hvor mørkt og aflangt, rummet ville være, hvis ikke der var blevet åbnet op her. Derudover har vi fået altan her for nyligt, hvilket gør at det hele føles lyst, stort og rummeligt,” fortæller Amanda Hundrup.

"Derudover har vi fået altan her for nyligt, hvilket gør at det hele føles lyst, stort og rummeligt,”

- Amanda Hundrup

I køber mange brugte ting – hvorfor?

For det første er det bare virkelig hyggeligt at køre rundt i landet og lede efter antikviteter, det er (oftest) billigere – og så bliver det hele bare meget mere personligt. Det er aldrig til at vide, hvad man finder i den næste rodebutik, og det er ret spændende.

Hvordan finder man frem til perlerne i en genbrugsbutik, som kan være svær at overskue?

Først og fremmest er det jo subjektivt, hvad perlerne er. I vores tilfælde går vi efter det enestående, og man bliver nødt til at få lidt beskidte hænder. Går man efter noget med økonomisk værdi, er man nødt til at sætte sig ind i tingene, altså hvad er design, og hvad er ikke.

Hvad er efter jeres mening den smarteste pladsbesparende løsning i jeres hjem?

Vi har et stort vitrineskab, som vi købte brugt sidste år, og det har frigivet en masse plads i køkkenets skabe og skuffer, som samtidigt pynter i vores spisestue. Det er nok den, der sparer os for mest plads.

Hvad finder man aldrig i jeres hjem?

Plastikplanter! Det er altså bare ikke lige os! De mangler alt det, som netop er det fantastiske ved levende planter. De skal ikke passes, men det er jo også det sjove ved at dyrke grønt og så kan man ikke følge med i at planten vokser og udvikler sig. Desuden giver de ikke det gode indendørsklima, som levende planter gør.

Hvem er jeres yndlingsdesigner og hvorfor?

Amanda Hundrup: Jeg tror, min yndlingsdesigner er Hans Wegner med bamsestolen. Men det hænger nok meget sammen med mit arvestykke fra min morfar. Hver gang jeg ser den stol, hvad enten det er i lejligheden eller et andet sted, får jeg en rar fornemmelse indeni.
Ulrik Knudsen: Michael Anastassiades – han formår at lave lamper, der er så smukke, at det er et kunstværk i sig selv. De fungerer dekorativt, også når de er slukkede.

Find alt til dit altanliv

På altanliv.dk kan du finde alt for sammenklappelige møbler og lækre tæpper og skind, til fine accessories fra bl.a. House Doctor

Stolen, hængebordet, skindet og altankasserne er alle fra altan-liv.dk

På trods af altanens beskedne størrelse på 1x2 m. har parret alligevel formået at indrette små hyggekroge, med udsigt til de flotte forskelligfarvede huse på Olufsvej

https://www.altan.dk/wp-content/uploads/2019/01/Film-5-1.mp4
video/mp4

Vi rådgiver dig og din forening til den rigtige altan

Vi har rigtig mange års erfaring med at rådgive, når den rigtige altantype skal findes. Der melder sig ofte mange spørgsmål, når en eller flere i boligforeningen kommer med forslaget om altaner. Vi kender svaret på dem alle.

+45 70 70 20 18

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik