Alle kan få elevator, men det bør give mening

Overordnet tør vi godt sige, at der kan monteres elevatorer i alle ejendomme. I hvert fald rent teknisk…

Det hænder dog, at vi fraråder kunder at etablere en elevator, hvis det ikke kan udføres æstetisk flot og tilpasset ejendommen, hvis det er ualmindelig kompliceret eller der ikke kan opnås oplagte fordele ved at etablere en elevator.

Selve montagearbejdet – mere end at sætte elevatoren ind

Langt de fleste projekter opererer med at etablere elevatorer ét af følgende tre steder:

  • I den eksisterende bagtrappe
  • I den eksisterende hovedtrappe
  • Udenpå facaden

Fælles for de tre løsninger er, at der skal foretages nogle forberedende arbejder inden en elevator kan monteres.

I bagtrapperne skal der typisk fjernes en eksisterende trappe, repareres reposer, blændes vinduer, eventuelt udskiftes døre, etableres nye adgangsveje f.eks. i loft og kælder samt tilpasses for niveaufri adgang i terræn.

Det samme gælder i hovedtrapperne, som ofte skal ombygges med smallere trappeløb, nye gelændere, evt. sprinkleranlæg, nye branddøre mv.

Elevatoren må ikke skæmme arkitekturen

Uanset om elevatoren skal stå udenpå huset eller indeni, skal der etableres et fundament / en grube i bunden, og i visse tilfælde kræver det også omlægning af rør og installationer mv., ligesom der i toppen af elevatoren skal etableres et tag eller en top – typisk i materialer, der matcher det eksisterende hus eller et udvendigt elevatortårn – metal, paroc, zink, tagpap eller lign.

Når alle forberedende bygningsarbejder er gennemført leveres selve elevatoren, og vores montageteams går i gang med den mere tekniske del af montagen.

Til slut foretages de endelige tilpasninger, overgange mellem nyt og eksisterende og de sidste finisharbejder foretages henimod afleveringen af en køreklar elevator.

Vil du vide mere?

Læs mere om de 4 andre trin på vej mod elevator i din opgang

Mød vores eksperter

Vil du vide mere om hvordan vi etablerer elevatoren, eller har du et konkret spørgsmål til vores eksperter? Kontakt os her

Casper Walther Jensen

Produktionschef (elevator)

+45 60 11 17 50
cw@altan.dk

Aleksander Hansen

A-coach elevator

+45 60 11 17 44
ah@altan.dk

Anders Andersen

A-coach elevator

+45 22 28 30 90
aan@altan.dk

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik