Til de trætte ben, til flyttekasserne, til barnevognen, til din syge moster, til kørestolen, til det gode liv i byen

Elevator til de gode liv i byen

En elevator er så meget mere end blot en måde at komme nemmere op og ned fra sin lejlighed. En elevator kan betyde forskellen mellem at kunne blive i sit hjem, eller være nødt til at flytte ud, hvis benene ikke længere kan klare de mange ture op og ned ad trapperne.

En elevator kan betyde, at lillepigen, eller -manden får frisk luft hyppigere end ellers, forbi trapperne kan virke uoverskuelige når de skal forceres med pusletaske, barnevogn og en kaffe-to-go. Men den kan også være dén der lille ekstra luksus i hverdagen, som du tillader dig selv efter en hård dag på arbejdet, hvor du ikke har brug for at få pulsen yderligere op.

Uanset hvad din begrundelse er, kan vi næsten altid finde en løsning der passer jeres ejendom – uanset om I drømmer om en elevator i bagtrappen, i hovedtrappen eller et elevatortårn udvendig på facaden, så kan vi løse det for jer. Og vi kan endda klare alt, lige fra den aller første besigtigelse og ansøgningen om byggetilladelse, til selve montagen og den efterfølgende service. Vi håndterer kort sagt alle processer.

Fra nice to have til need to have

Det er nok de færreste der vil modargumentere, at det er “nice” at have en elevator og på det seneste er der endda noget der tyder på, at det i fremtiden vil være et decideret “need” hos fremtidige købere. Boligsiden.dk offentliggjorde således en liste over de mest søgte ord, i forbindelse med boligkøb i Danmark. På førstepladsen lå, ikke overraskende, ordet ‘altan’, men hvad der måske kan overraske nogen, er, at ‘elevator’ ligger på en flot 8. plads over de ting som vi ønsker os aller mest, i den bolig vi leder efter.

Fremtidsforsker Anders Bjerre fra Institut for fremtidsforskning mener endda, at en lejlighed vil være svær sælge i fremtiden, hvis der ikke findes en elevator i opgangen: “Vi vil se et stigende krav om elevatorer fra fremtidens boligkøbere. Især fra det meget købedygtige ældre segment. Om 40 år vil det være helt almindeligt, at boligejendomme har elevator, og for langt de fleste boligkøbere vil det være et krav, på samme måde som det er et krav i dag, at boligen har et velfungerende køkken og et rummeligt badeværelse” fortæller Anders Bjerre.

Elevator kan være en rigtig god investering

Et ikke helt uvæsentligt argument ved dét at få lavet en elevator, er økonomien og ikke mindst den potentielle gevinst der ligger i, at få etableret en elevator i sin opgang eller på sin bygning. Faktisk mener flere eksperter, at elevatoren vil være så vigtig for lejligheden, at den andel den enkelte beboer har betalt, som minimum, vil komme hjem, når lejligheden engang skal sælges. Ja faktisk tales der om prisstigninger på helt op til mellem en halv til en hel mio. kr..

Michael Kronborg Holst ejendomsmægler og indehaver af Estate Østerbro uddyber: ”Det er selvfølgelig mest markant for lejlighederne på de øverste etager og for de større lejligheder – jeg taler helt generelt her. Hvis en ejendomsforening tager bagtrappen ud og sætter en elevator ind i stedet, vil den typiske værdistigning for lejlighederne være på en halv til en hel million”. Og Michael er ikke alene om at have store forventninger til den økonomiske gevinst, som en elevator kan forventes at give. I september 2019 skrev BykTek.dk således, at man kan forvente en prisstigning på mellem 8-12% hvis man etablerer en elevator i en etageejendom.

Vi kan etablere elevatorer i stort set alle ejendomme

Uanset om I drømmer om elevator i hovedtrappen, elevator i køkkentrappen eller elevator i et udvendigt tårn på ydersiden af jeres facade, kan vi klare det. Altan.dk har specialiceret sig i etablering af elevatorer og med 7 års erfaring og mere end 100 elevatorprojekter, er vi ikke blege for at kalde os eksperter. Her på siden kan du finde stort set al den information du har brug for og hvis du vil vide mere, eller hvis du vil have os på besøg til en besigtigelse, kan du altid kontakte os på 70702018 eller kontakt@altan.dk

Drømmer I om elevator i jeres ejendom?

Når I indgår en aftale med Altan.dk om at montere elevator I jeres ejendom, laver I aftale med en totalleverandør som klarer alt fra A-Z. Læs mere om processen fra første besigtigelse til aflevering og efterservice

ALTAN.DK ELEVATORCOACH

Hvad er en elevatorcoach?

Læs mere om hvad det betyder, når vi i Altan.dk taler om vores elevatorcoach og hvorfor de er så vigtige i arbejdet for at udføre de bedste elevatorprojekter

Vil du vide mere?

Vi kommer gerne på besøg

Hvis du vil vide mere, eller have os ud og besigtige din ejendom er du velkommen til at give os et kald

+45 60 11 57 83
KUNDENET

Kender du Altan.dks kundenet?

På Altan.dks kundenet kan du altid følge med i lige netop dit elevatorprojekt. Her finder du billeder, korrespondancer, kontaktpersoner og meget mere.

Elevator i din opgang

Hvis du vil dykke yderligere ned i de forskellige elevatorløsninger, som vi tilbyder, kan du nærstudere vores brochure lige her. Du kan desuden downloade brochuren og dele den med dine naboer, eller blot dele dette link: https://bit.ly/34ko9XS

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik