Lea søger skønhed, æstetik og velvære – åndeligt som fysisk

For Lea betyder altanen at hun har fået et ekstra rum ud til verden. Det er her hun slapper af og arbejder, fordyber sig og opdaterer sin omverden på de sociale medier eller skriver på sit livsværk – et livsfilosofisk eventyr til børn og voksne

Detaljer

Hvem:
Lea Wiese Gosvig på 65 år, Tidligere lægesekretær, skribent og uddannet en række alternative uddannelser

Instagram:
@room2grow.dk

Lejlighed:
Andelslejlighed på 94 m2 på Amagerbro i København.

Type:
Sort A1, aluminiumsaltan med gulv og rækværk i hårdttræ

Størrelse:
ca. 5 kvm.

Lea deler passionen for boligindretning med sine to døtre

Buddhaer, madonner og masser af personlighed

Hvordan vil du beskrive stilen i dit hjem?
Stilen i hjemmet er personlig og tydeligt migen blanding af moderne design med et twist af Østen i form af buddhaer og krystaller, samt et strejf af min ungdoms hang til madonnaer. 

Hvad har været vigtigt for dig i indretningen?
At det er et sted, der ånder ro og personlighed, og at det er en nydelse at opholde sig i. Både som gæst og for mig personligt. Skønhed, æstetik, velvære – åndeligt som fysisk.

Hvad er du inspireret af? 
Jeg deler interessen for boligindretning med begge mine døtre. Det er til stor gensidig glæde og inspiration, selvom jeg kaster mig knap så hovedkuls ud i farveforandringer, som da jeg var yngre. 

På smukke solrige efterårsdage, som den hvor vi var så heldige at besøge Lea, elsker hun at have dørene åbne ud til den hyggelige lounge

"når det er vinter, er det et rum, jeg kan nyde at se ud på"

- Lea

Lune efterårsdage og et rum til fordybelse

Hvilket rum holder du mest af?
Jeg ville helst vælge flere rum, for jeg holder af hvert af mine rum – men skal jeg vælge ét, bliver det mit køkken. Det et det første, jeg møder, når jeg åbner min hoveddør, og hver gang gribes jeg af en dyb taknemmelighed over at kunne træde ind i dette fantastiske rum med plads til fortrolige samtaler og hygge. Det er her, vi altid starter og ender, veninderne og jeg. Og det er her, vi samles, hvis vi skal være mange. Det er jo fantastisk!

Hvad betyder din altan for dit liv i byen?
Det er mit ekstra rum ud i verden.

Hvordan og hvornår bruger du altanen?
Jeg bruger den mest i foråret og sommerperioden. Når det er sommer, elsker jeg at slå dørene op og mærke varmen og livet. Og når det er vinter, er det et rum, jeg kan nyde at se ud på. På lune efterårsdage nyder jeg at kunne åbne døren i flere timer og at sætte mig med en kop kaffe.

Hvordan har du indrettet den og hvorfor?
Jeg elsker at pynte med masser af planter, og jeg var så heldig at overtage min datters “pallesofa”. Her ligger jeg og filosoferer og skriver mine opslag på Instagram og Facebook, eller jeg skriver på mit store projekt – et livsfilosofisk eventyr til børn og voksne, jeg har været i gang med i flere år.

Hvad er dit næste boligkøb til hjemmet?
Det må være nogle nye stole til køkkenet, som matcher dem, jeg har fra Eames.

 

Køkkenet er Lea's yndlingsrum. Her ender hun altid med sine veninder, når de er på besøg

Altanen er Lea's sted til fordybelse

Find alt til dit altanliv

På altanliv.dk kan du finde alt for sammenklappelige møbler og lækre tæpper og skind, til fine accessories fra bl.a. House Doctor

https://www.altan.dk/wp-content/uploads/2019/01/Film-5-1.mp4
video/mp4

Vi rådgiver dig og din forening til den rigtige altan

Vi har rigtig mange års erfaring med at rådgive, når den rigtige altantype skal findes. Der melder sig ofte mange spørgsmål, når en eller flere i boligforeningen kommer med forslaget om altaner. Vi kender svaret på dem alle.

+45 70 70 20 18

Kontakt os

Skriv til en af vores dygtige konsulenter eller giv et kald, hvis du vil vide mere om muligheden for altaner på jeres ejendom

Niels Urban

Salgschef

+45 41 37 18 22
nu@altan.dk

Per Lunding Sørensen

Altan konsulent (øst)

+45 60 11 17 48
pls@altan.dk

Thomas Dalkær

Altan konsulent (øst)

+45 22 28 30 95
td@altan.dk

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik