Er du maler og vil du stå for opbygningen af ny afdeling i Altan.dk familien?

Vi søger en dygtig maler til at styre malerentrepriser på vores altan- og elevatorprojekter. Vi sætter en stor ære i at aflevere kundens ejendom lige så pæn, som inden vi kom på besøg. Derfor leder vi efter en medarbejder der altid stræber efter at levere det bedst mulige resultat.

Kandidaten vi leder efter er struktureret og vant til selv at planlægge sine opgaver så effektivt og økonomisk optimeret som muligt. Det er vigtigt, at du er vant til at koordinere flere opgaver, både egne og eventuelle UEér, nyder kundekontakt og har sans for service, ligesom du er en god kollega som kan være fleksibel og koordinere dine arbejdsopgaver med montører og coachs. 

Specifikke opgaver og stillingens formål

  • Sikkerhed – sikre at der er opdateret arbejdsvejledninger for eget arbejde
  • Forståelse for vigtigheden af den gode kommunikation med vores kunder (aftaler, varslinger, opfølgning mm.)
  • Månedlig økonomirapportering
  • Koordinering af evt. underentreprenører på maleropgaver
  • Bestilling af materialer til egne arbejder og evt. underentreprenører
  • Indgåelse af handelsaftaler med grossister på malerprodukter
  • Andre forefaldende opgaver. Fx at ”skyde” farveprøver på kommende byggesager
  • Kvalitetssikring af det udførte malerarbejde – både af eget arbejde og evt. underentreprenørens.

Om Altan.dk

Altan.dk er Danmarks største altan- og elevatorfirma. Vi monterer hvert år ca. 3.000 altaner og 30 elevatorer og vi stiller ekstremt høje krav til os selv, når det handler om kvalitet og ensartethed. Vi har over 20 års erfaring med altaner, mens elevatorerne er et relativt nyt marked for os. Vi har dog kæmpe forventninger til netop dette marked.

Du får en arbejdsplads med glade og positive kollegaer, hvor vi ønsker at vores arbejde altid lever op til de højeste standarder – uanset afdeling. Altan.dk har desuden en stærk CSR profil med hjælpeprojekter flere steder i verden, som vores medarbejdere har mulighed for at besøge og deltage aktivt i CSR arbejdet.

Vi ønsker opstart hurtigst muligt og giver løn efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: 31/1

 

Har du øvrige spørgsmål kan du kontakte Mads Christensen på +45 28 13 75 52 eller mc@altan.dk

 

Vi ser frem til at høre fra dig

Mads Christensen

Produktionschef

28 13 75 52
mc@altan.dk

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik