Solen skinner, blomsterne springer ud og byen er virkelig begyndt at vågne fra sit vinterdvale. Det betyder også, at flere og flere installerer sig på deres altaner og kigger ned på os stakler uden den udendørs spisestue. Hvis du vil være en af dem, der sidder derude til næste år, så er dette guiden til hvordan du bærer dig ad.

Vi kan lige så godt sige det først som sidst; hvis du ikke allerede nu har lavet en aftale med et altanfirma, som har sat dine altaner i produktion, så når du ikke at nyde din egen private altan i denne sæson. Men fortvivl ej, hvis du starter processen nu, er der en god chance for, at du kan nå det til næste sommer. At bestemme sig for at få altan, er en stor beslutning og en relativ stor investering, så det er vigtigt at forarbejdet gøres grundigt. Vi vil herunder gennemgå de processer, som en forening oftest går igennem, når de skal beslutte sig for ny altan eller udskiftning af eksisterende.

Den interne beslutningsproces

Det kan være en god idé at tale med sine naboer, inden du tager kontakt til et altanfirma, så der er nogenlunde enighed om, hvad I skal have tilbud på i foreningen. Beboerforeninger kan være store og dække over mange beboere, hvilket ofte betyder mange meninger. Hvis I på forhånd har formuleret nogle overordnede ønsker, såsom størrelse, placering og design, vil det være meget nemmere for altanfirmaet at give et konkret tilbud. Det betyder ligeledes, at der ikke skal sendes så mange reviderede tilbud frem og tilbage, hvilket i sidste ende kan forkorte processen gevaldigt – i større foreninger kan selve beslutningsprocessen ofte være den mest tidskrævende fase.

På Ryesgade i København havde ”altangruppen” gjort et stort stykke forarbejde, hvilket lettede processen betragteligt, hvilket de fortæller om i videoen.

Når du skal beslutte dig for dit livs altan

Når I føler jer klar til at blive endnu mere konkrete omkring, hvad der kan lade sig gøre, er det på tide at indkalde et altanfirma.

Når Altan.dk bliver kontaktet med henblik på at give tilbud på nye altaner vil fremgangsmådes være, at en af vores konsulenter mødes med dig og andre medlemmer af jeres altanudvalg på jeres adresse. Her gennemgår I sammen jeres ønsker, og konsulenten noterer og vejleder, hvorefter han eller hun vil gå hjem på kontoret og udfærdige et tilbud på baggrund af jeres ønsker. Herefter inviteres I til tilbudsgennemgang på vores Café på Gl. Kongevej i København, hvis din forening ligger på Sjælland og på M.P. Bruuns Gade i Aarhus, hvis din forening ligger på Fyn eller i Jylland. Vi kommer naturligvis også gerne ud på adressen igen, hvis I er forhindret i at komme til os.

For os er det bare essentielt at vi sidder sammen og gennemgår tilbuddet, så I er helt sikre på hvad vi tilbyder.

Vi deltager også gerne på generalforsamlinger e.l., hvor vi kan gennemgå jeres tilbud for alle beboere.

Når vi regner på din nye altan

Det er nu det begynder at blive rigtig teknisk. Det er nemlig i denne fase, vores ingeniører og statikere tager over og regner helt konkret på din altan. Det er her vi sikrer, at din altan hænger forsvarligt, ligesom det er her, vi indleder kontakten til kommunen med henblik på at få byggetilladelse til din nye altan.

Alt afhængig af kommunens arbejdsbelastning og kompleksiteten i jeres altaner, er dette en af de lidt mere tidskrævende faser, men det afspejler blot vigtigheden af, at altanerne sidder rigtigt, og at vi får indhentet de rette tilladelser.

Produktion af dit livs altan

Når tilladelserne fra kommunen er givet, kan vi endelig bestille altanerne hos vores mangeårige samarbejdspartnere. Al vores stål bliver lavet i Skælskør på Sjælland mens aluminiummet bliver forarbejdet i Sverige – alle vores leverandører er i øvrigt CE-godkendte.

Montage af din nye altan

Vi er nu nået dertil, hvor vores montører står og tripper for at komme i gang – det samme gør du garanteret. Vi har ca. 70 altanmontører, som udelukkende beskæftiger sig med at montere altaner. Det vil altså sige, at I ikke skal have flere forskellige håndværkere gående, det vil kun være folk fra Altan.dk (medmindre I skal have flyttet radiatorer. Dette kræver en autoriseret vvs’er).

Vi forsøger at forstyrre så lidt som muligt, men du må forvente at vi, i en kort tid, vil blive en lille del af din hverdag. Heldigvis er vores montører oftest meget vellidte af langt de fleste af vores kunder, så det er ikke sjælendt, de bliver forkælet med kaffe, kage eller slik af glade nybagte altanejere.

Montagen af altanen tager ca. 2 dage pr. Altan og følger en helt fast procedure, hvor først eksisterende vinduer tages ud, herefter laver vi dørhullet og sætter døren i, for så til sidst at hænge altanen op.

Aflevering af din nye altan

Når altanen er hængt op og klar til brug, er det tid til at invitere udenfor på din nye altan. Her har vi lagt en lille ”velkomst-pakke”, der indeholder en altankogebog, som er skrevet af Timm Vladimir, en vedligeholdelsesguide samt en bemærkningsseddel hvorpå du kan notere fejl eller mangler (eller ros). Bemærkningssedlen afleverer du til montørerne, hvorefter fejl eller mangler vil blive udbedret.

Det er nu på tide at indrette din nye altan, hvilket vi også gerne vil være behjælpelige med. På altan-liv.dk kan du finde inspiration til din altan, ligesom du kan se vores sortiment af altanmøbler og –tilbehør.

Mød vores eksperter

Vil du have en uforpligtende snak om muligheden for altaner? Vi kommer gerne ud til jer og besigtiger jeres ejendom, men ofte kan den første snak sagtens klares overtelefonen

Niels Urban

Salgschef

+45 41 37 18 22
nu@altan.dk

Asbjørn Jensen

Altan konsulent (øst)

+45 22 28 30 38
aj@altan.dk

Morten Rasmussen

Altan konsulent (vest)

+45 40 49 46 95
mr@altan.dk

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik