Vores tre spørgsmål omhandler beslutningsprocessen, finansieringsmuligheder og potentielle konflikter i forløbet. Endelig gives gode råd til andelsforeningen/ejerforeningen omkring altanprojekter.

1 Hvordan foregår beslutningsprocessen typisk i en forening omkring et altan- eller elevatorprojekt?

Et godt sted at starte er at kigge i vedtægterne. Beslutning omkring altaner skal vedtages på en generalforsamling. Hvor stort et flertal der kræves afhænger af ordlyden i vedtægterne, og spørgsmålet er om det skal vedtages med simpelt flertal (+50%) eller kvalificeret flertal (2/3). Indeholder vedtægten ordlyden ”fælles bestanddele og tilbehør eller om salg af væsentlige dele af disse”, skal vedtagelsen typisk ske med 2/3-deles flertal. Indeholder vedtægten ikke denne ordlyd, og er der ikke noget andet i vedtægten, der indikerer en væsentlig beslutning, er den normale opfattelse, at beslutning kan træffes med simpelt flertal (+50%).

2 Hvilke finansieringsmuligheder er der for hhv. andelsforeninger og ejerforening?

Finansiering af altanprojekter kan skrues sammen på mange forskellige måder. I ejerforeningerne vil ejerne enten betale kontant eller optage et fælleslån gennem foreningen. I praksis foregår det typisk ved at projektet indledningsvis finansieres gennem en byggekredit gennem foreningen. Når projektet er færdigt, kan økonomien gøres op, og de enkelte ejere orienteres herefter om, hvor meget deres andel af projektet andrager. Herefter betales der enten kontant, eller ved at man træder ind i et fælleslån.

I andelsboligforeningerne kan man skrue finansieringen sammen på flere måder. Det kan enten være foreningen, der optager lån til projektet, andelshaver der selv finansierer køb af altan, eller foreningen der låner penge og udsteder gældsbrev til medlemmerne, som hermed ”låner” penge af foreningen og således kan fratrække renteomkostninger. Det sidste er ikke noget, vi anbefaler, da det er en administrativ tung løsning, ligesom der for foreningen vil være en risiko med at være långiver til medlemmerne.

Modellen hvor foreningen optager lån til et altanprojekt og dermed lader den enkelte altankøber betale sin andel af projektet, som en ekstra linje på opkrævningen, er den mest anvendte model. Fordelen i denne løsninger er, at andelshaveren ikke skal kreditgodkendes i banken, og at foreningen kan optage et realkreditlån med pant i foreningens ejendom til en konkurrencedygtig og fast rente. Samtidig er foreningen sikret ved at betalingen sidestilles med den almindelige betaling af udgifter til foreningen, og at andelshaveren ved misligholdelse af betalingen kan risikere at blive ekskluderet fra foreningen. Modellen hvor andelshaveren selv betaler af egen lomme vil typisk indebære, at værdien af altanen tilskrives andelshaveren direkte som forbedring på lejligheden. Denne løsning er også fordelagtigt, hvor andelshaveren typisk allerede har opsparet pengene til altanen.

3 Hvilke potentielle konflikter kan der opstå ved altanprojekter?

Vedligeholdelsen er typisk en af de områder, der kan give udfordringer. I forbindelse med vedtagelsen af et altanprojekt skal det afklares, hvem der bærer ansvaret for vedligeholdelse af altanerne. Nogle ejendomme kan allerede være ”født” med altaner fra opførelsen af ejendommen, hvorved vedligeholdelsen påhviler foreningen, mens udgiften til vedligeholdelse af nye altaner skal påhvile dem, som får de nye altaner, idet man ellers ikke vil kunne få vedtaget projektet med det fornødne flertal.

Det vil typisk være således, at vedligeholdelsen påhviler dem, som får altaner. Det er dog muligt, at man i nogle tilfælde lader foreningen bære ansvaret og samtidig lader den løbende månedlige udgift til betaling for altanen fortsætte, selvom lånet til etablering af altanen er afviklet efter 20 eller 30 år. Det vil sige, at lånet tilbagebetales i lånets løbetid, mens man efter afviklingen bruger indtægten/overskuddet til en opsparing eller vedligeholdelse af altanerne. De fleste altanleverandører oplyser, at altanerne er vedligeholdelsesfri, men alle ved, at det på et tidspunkt bliver nødvendigt at bruge lidt penge på vedligeholdelse.

4 Hvilke gode råd kan man give til en ejerforening/andelsforening omkring et altanprojekt?

Først og fremmest anbefales det, at man afholder et beboermøde, inden man formaliserer beslutningen om et altanprojekt på en generalforsamling, da det er en god ide at involvere medlemmerne og høre, hvad stemningen og bekymringen måtte være. Søg herefter professionel hjælp hos administrator eller en advokat omkring, hvordan man skruer et altanprojekt sammen, da det kan sammensættes på mange forskellige måder. Sørg også for, at indkaldelsen til generalforsamlingen adresserer og forklarer alt omkring altanprojektet, idet et godt materiale sikrer en sikkerhed i projektet og gør medlemmerne fortrolige med projektet.

Det er desuden vigtigt at huske, at bestyrelsen aldrig må indgå aftaler med en altanleverandør uden generalforsamlingens bemyndigelse. Sidst, men ikke mindst anbefales det at bruge professionelle rådgivere på både den byggetekniske og administrative del for at sikre, at aftaler og projektet styres, så det ikke hænger på bestyrelsen. Pengene vil være godt givet ud, da det kan koster mange flere penge at rydde op, end det havde kostet fra starten af til rådgivning og styring af projektet.

Mød vores eksperter

Vil du vide mere om muligheder for finansiering af nye altaner? Vi har erfaring fra tusindvis af altanprojekter, så vi kender alle mulighederne

Niels Urban

Salgschef

+45 41 37 18 22
nu@altan.dk

Asbjørn Jensen

Altan konsulent (øst)

+45 22 28 30 38
aj@altan.dk

Morten Rasmussen

Altan konsulent (vest)

+45 40 49 46 95
mr@altan.dk

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik