3.000 altaner om året

Altan.dk monterer ca. 3.000 altaner hvert år og i de mere end 20 år vi har sat altaner op, er det blevet til mere end 25.000 altaner. Vi har, med andre ord, udvidet den danske boligmasse med ca. 125.000 kvadratmeter.

Langt de fleste af de mange tusinde altaner er facadealtaner, som da også er klart den mest almindelige altan sammenlignet med eksempelvis franske altaner eller tagaltaner. Facadealtaner bliver, som navnet antyder, monteret på ejendommens facade og de kan i princippet monteres på alle etager – lige fra stuen til øverste etage som ofte er 4. eller 5. i danske klassiske etagebyggerier.

Flere ting afgører hvor stor altanen kan blive

For få år siden virkede det ofte lidt tilfældigt, hvor store altaner vores kunder fik tilladelse til at få. Det betød, at én forening kunne opleve, at naboforeningen fik tilladelse til at sætte altaner op, som var markant større end dem de selv fik. Det skabte selvsagt undren, men i 2016 kom der nogle meget klare regler for, hvor store altaner man kunne få tilladelse til. Blandt de faktorer der påvirker den tilladte størrelse er bl.a. antal vinduer som altanen vil dække over hos underboen (ud af det samlede antal) samt afstanden til den modsatte ejendom. Dette skyldes en stor hensyntagen til beboerne under en altan, som ikke må risikere at få frataget dagslys i lejligheden. Ofte får underboen dog også altan, hvorfor det eksisterende vindue vil blive udskiftet med en altandør, som åbner for langt mere sollys end et almindeligt vindue gør.

Vi skræddersyer din altan

Der vil altid være en Altan.dk altan der passer til lige præcis din ejendom. At få en altan fra Altan.dk er som at få et nyt individuelt møbel – direkte tilpasset til ejendommen. Samtidig er vores altaner ofte en investering i forøget livskvalitet, når du forlænger din bolig ud i det fri. I vores showroom på Gl. Kongevej 17-19 i København eller på M.P. Bruuns Gade 43 i Aarhus, kan du opleve et udvalg af vores altaner. Her kan du se forskellige designs, ligesom du kan opleve rumfølelsen på en altan i naturlig størrelse. Vores erfaring er, at mange bliver overraskede over hvor meget plads der egentlig er på en almindelig størrelse altan, når de først står på den og får lov til at indrette dem med forskellige møbler.

Altan.dk har mere end 22 års erfaring med altaner i Danmark og står som en pioner i det seneste årtis danske altanboom.

Det er vigtigt at altanen er æstetisk tilpasset den facade den bliver monteret på. Her ses en altan på "Det Hvide "Snit" på Havnegade i København. Det lette udtrykt, skabt vha. glasrækværket, samt det rå, galvaniserede, metal passer perfekt til havnemiljøet som bygningerne er opført i.

Aluminium, stål eller noget helt tredje...?

Når I skal vælge den rette altan til jeres ejendom, er der flere ting der spiller ind; designet, økonomien, kommunens regler og restriktioner og meget mere. Hos Altan.dk kan vi svare på stort set alle tænkelige spørgsmål omkring dét at få en altan. Men udseendet er naturligvis en smagssag.

Stålaltaner

Altan.dk's S-serie af altaner i galvaniseret stål. S for stål som er både elegant og stilrent i sit udtryk. Stålaltanens rækværk kan varieres i form og størrelse, så det på bedste vis giver et arkitektonisk modspil til ejendommen ligesom det kan males i den farve som det måtte ønskes og kan tillades.

Aluminiumsaltaner

Vores A-serie altaner består hovedsageligt af aluminium, men det er muligt at kombinere således at altanen fx består at en aluminiumsbund og et rækværk af stål. Fordelen ved aluminium er den lette vægt samt at materialet er vedligeholdelsesfrit.

Speciel altan (X-serie)

Altan.dk´s X-sortiment er specialløsninger, hvor der er kælet mere for detaljen i rækværk og bundkonstruktion, og hvor den enkelte altan fremstår som et samlet hele. Modellerne vælges ofte ved altaner til gadeside, hvor myndighederne har fastlagte krav til at altanerne tilpasses en specifik ejendoms arkitektoniske udtryk.

Vi rådgiver dig og din forening

Der melder sig ofte mange spørgsmål, når snakken falder på altaner til generalforsamlingen eller når I mødes på trappen. Vi kender svaret og tager hellere end gerne en snak med jer.

+45 70 70 20 18
TILBEHØR TIL DIT NYE ALTANLIV

Prikken over i'et

Borde, stole, lyskæder, tæpper, skind og meget meget mere. På altan-liv.dk finder du alt hvad du skal bruge til at indrette din altan

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik