Vi byder velkommen til ny projekteringschef

Projekteringsafdelingen er en absolut vital del af vores organisation i Altan.dk. Det er her vi har kontakten med myndighederne, udarbejder projekterne som skal behandles og så er projekteringsafdelingen bindeleddet mellem salgs- og produktionsafdelingen. Derfor er vi også ekstremt glade for, at kunne byde en så kompetent ny medarbejder som Mette velkommen i familien.

Mette Christensen har i Vordingborg Kommune indgået i ledelsen af Byg, Land og Miljø. Her har hun haft det faglige og personalemæssige ansvar for byggesagsområdet, BBR og ejendomsskat samt GIS og digitalisering. Der er ingen tvivl om, at den vigtige projekteringsafdelingen vil blive styrket, med tilføjelsen af Mette’s store erfaring og mange kompetencer, på et område, som er så vigtigt for os.

– Mette passer perfekt ind hos os. Vi løser ofte vores opgave i området mellem borgere, der ønsker sig en altan, og en kommune, der skal give tilladelsen til at opføre den. Mette kommer med solid erfaring fra det kommunale system og kan I den grad styrke vores dialog, i forhold til de mange kommuner, vi samarbejder med. Desuden har hun stærke faglige og tekniske kompetencer, som også vil komme vores kunder til gode, siger vores direktør Casper Gorm Knudsen.

Selv siger Mette følgende om hendes forventninger til den nye stilling, på den anden side at skrivebordet:

– Jeg har i mange år arbejdet i det kommunale system. Nu glæder jeg mig til at prøve kræfter med den virkelighed, som er uden for det kommunale system. Jeg er sikker på, at det er en fordel for Altan.dk, at de nu får en medarbejder med førstehåndsindsigt i den kommunale verden til at styrke processerne.

Mette er uddannet civilingeniør indenfor byggeri fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Mød Mette

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til Mette

Mette Christensen

Projekteringschef

Relaterede artikler

Udfyld formularen herunder, hvis vi skal kontakte dig

Skriv adressen, som henvendelsen drejer sig om
For at give dig den bedste service, er det vigtigt, at du skriver din adresse og by. Oplys også gerne dit telefonnummer.