“Nicaragua er ét af verdens fattigste land,  og selvom man ikke umiddelbart opdagerne det, når man kommer dertil, så ses det tydeligt i de små nærområder, at der er meget fattigt,” fortæller Peter, om sin første indtryk af det mellemamerikanske land og det område, hvor skolen ligger.

Skolen ligger højt oppe i bjergene – godt 1000 meters højde. Her er tre ting essentielle for lokalbefolkningens eksistens; kaffe, citrusfrugter og bananer. Hvis høsten slår fejl, kan det have fatale konsekvenser for utallige familier, som på den ene eller anden måde er afhængige af en god høst.

Den oprindelige plan for skolen var egentlig, at det skulle være en iværksætterskole for håndværkere der, med de rette værktøjer, kunne skabe deres egen lille virksomhed. Men eftersom landbruget er så afgørende et livsgrundlag for de lokale, bliver fokus nu lagt lidt anderledes – og det er netop det fine ved dette projekt. Vi kom med nogle forestillinger, men dog med et blankt stykke papir og derfor har vi haft mulighed for at tilpasse skolen og læreplanen efter behovet i område. Som Peter siger: “Det er kommet lidt bag på os, men vi må forholde os til realiteterne og derfor tilpasser os selvfølgelig deres behov.”

 

Afgrøder på Casa Capasa
Afgrøder på Casa Capasa

Skolens formål er at finde unge mennesker, der har ambitionen eller “drivet” til at lære noget nye og måske starte sit eget, men som ikke har muligheden for at tage en videregående uddannelse på grund af familiens økonomi. Et andet afgørende aspekt er forældrene. De skal nemlig være indstille på, at deres børn ikke vil kunne hjælpe til derhjemme i en periode på ni måneder – de skal altså ligeledes kunne se dette som en potentiel “investering” i deres børns fremtid.

Altan.dk har set en mulighed for at kunne hjælpe disse unge mennesker. Give dem en mulighed for at opbygge sig nogle færdigheder som de ellers ikke ville have fået, måske komme videre på en egentlig uddannelse og samtidig motivere dem til, selv, at starte en form for virksomhed, som på sigt også kan hjælpe deres familier.

Kaffen er vigtig

Bøndernes jordlodder er ikke særlig store – ofte kun omkring 3 tønder land – og kaffe er den altdominerende afgrøde. Det betyder, at den enkelte bonde ikke kan dyrke særlig meget kaffe, hvorfor de er nødt til at sælge kaffen videre til større farme. Det betyder igen, at de ikke får særlig meget for deres kaffe, fordi kaffen derved skal igennem flere led.

Et af vores tiltag er derfor, at vi, sammen med de lokale, prøver at finde metoder hvorpå kaffen kan forædles, således at den kommer helt frem til sidste led i produktionskæden til tørret og afskallet, men ikke brændt. Det vil skære nogle led af og dermed skabe en større værdi for kaffebønderne.

Når man dyrker kaffe, skal kaffen helst stå i skygge. Derfor laver dyrker bønderne ofte bananpalmer og citrustræer, som kan kaste den nødvendige skygge. Peter fortæller, at de ofte ser, at citrusfrugterne bare ligger på jorden og rådner. Vi overvejer derfor hvordan vi kan hjælpe bønderne med at udnytte disse “bi-produkter” som citrusfrugterne og bananerne ses som. Vi tænker det bør være muligt, at producere syltetøj, juice og lignende fra de lækre frugter.

De unge mennesker har undervisning
Eleverne lærer stadig håndværk
Livet og undervisningen på skolen

På Casa Capasa er skoleåret ikke som et dansk skoleår. Eleverne bliver undervist i ni måneder, da alle skal hjem til deres familier, og hjælpe med at høste kaffe. Derudover foretages den daglige undervisning og tilrettelæggelse af denne af voluntører, frivillige fra Danmark, som tager til Nicaragua og bor på skolen på lige fod med eleverne. Dette skal være med til at skabe en kultur- og sprogudveksling, hvor alle lærer af hinanden, på trods af, at man lever på den modsatte side af klode. Dettes giver, for mange, en helt anden værdi, end de klassiske uddannelser kan.

Hvert år vil der blive udvalgt 16 unge i alderen 17-24 år, som tilbydes et års skolegang på Iværksætterskolen. I løbet af året skal eleverne gennem 10 moduler af 3 ugers varighed, hvor undervisningen vil være meget procesorienteret og tilrettelagt af danske frivillige.

I løbet af året vil eleverne bl.a. blive undervist i innovation og iværksætteri, hvilket, på sigt, forhåbentlig vil skabe vækst og diversitet i området. Med de fire fokusområder; gastronomi & ernæring, produktion & processering, sport & samfund samt kommunikation & administration, vil eleverne lære, hvordan de selv kan administrere og producere i små selvstændige virksomheder.

Se den seneste video fra Casa Capasa

Alle eleverne

CSR i Altan.dk

Vil du vide mere om vores CSR arbejde rundt omkring i verden

Altan.dk har altid lagt mange ressourcer i CSR arbejde og hvert år bruger vi en, ikke ubetydeligt, del af vores overskud på netop dette. Disse penge bruges både på at drive og udvikle vores projekter i bl.a. Mellemamerika, Afrika og Asien, men også til at sende medarbejde ud til projekterne for at hjælpe til og for at involvere vores medarbejde i projekterne. Det tror vi på er en vigtig drivfaktor for kulturen i vores virksomhed. Du kan læse mere om vores projekter her.

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik

Kontakt os