Økonomi, sparring og udvikling

Grundlæggende vil dit job handle om at assistere økonomiafdelingen og lære en masse samtidig. Altan.dk har en meget moderne økonomiafdeling og søger altid at gøre tingene på den smarteste måde. Forslag til effektivisering og optimering af processer er altid velkomne. Som trainee kommer du til at få en introduktion til hele virksomheden og ligeledes til Platform.as, som er søsterselskab til Altan.dk. Din dagligdag vil foregå hos Altan.dk i Sorø, hvor du bliver en del af økonomiafdelingen, som består af fem kollegaer. Miljøet er uformelt og kendetegnet ved optimisme, gode ideer, hjælpsomhed og godt humør.

Dine primære opgaver bliver:

  • Afstemninger
  • Almindelig bogføring
  • Fakturering
  • Debitorstyrring og -opfølgning
  • Daglig dialog med kunder på mail og telefon.

På sigt vil du også komme til at arbejde med kreditorstyring, rykkerprocedure, rapportering, styring af anlægskartotek mm.

Proaktiv og udadvendt

Altan.DK leder efter en profil, der har lyst til at engagere sig fagligt – men også socialt.

Du er udadvendt og trives med at skabe relationer på tværs af virksomheden samt til kunderne, hvor en serviceorienteret tilgang er vigtig. Du er ligeledes ambitiøs og resultatorienteret uden at gå på kompromis med fagligheden og kvaliteten.

Fagligt rummer dit CV:

  • Bestået en HHX med et godt resultat
  • Økonomisk forståelse og interesse
  • Minimum ét års erhvervserfaring fra studiejob.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med / interesse for Excel og data.

Kontakt og ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, vil vi opfordre dig til at søge stillingen allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Din ansøgning skal sendes til regnskabschef, Dennis Koefoed Nielsen på dn@altan.dk

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du i øvrigt velkommen til at ringe på telefon 70 70 20 18

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik

Kontakt os