Danmarks førende altan- og elevatorfirma

Altan.dk A/S er stiftet den 1. oktober 2006 og beskæftiger 93 montører og 54 funktionærer. Vi gennemfører mere end 100 altanprojekter årligt i Danmark og etablerer ca. 3.000 altaner årligt. Derudover indbygger vi også ca. 25 elevatorer om året.

Altan.dk har mere end 25 års erfaring med altaner i Danmark og står som en pioner i det seneste årtis danske altanboom. Altan.dk er udsprunget af entreprenørvirksomheden Ringsted Bygningsentreprise (RBE), der blev stiftet af Peter Knudsen den 1. november 1994. Virksomheden startede på Schandorphsvej i Ringsted. Efter to år købte direktør Peter Knudsen Æblegården på Næstvedvej 60 i Sorø, hvor firmaet har haft domicil siden 1996. I juni 2006 besluttede indehaver af RBE, Peter Knudsen, at udskille altandelen af RBE i en selvstændig altanvirksomhed (Altan.dk). I august 2016 tiltrådte Casper Knudsen som direktør for Altan.dk.

Elevatorer – til den moderne ejendom

I 2012 blev der føjet et ekstra ben til forretningen, nemlig elevatorer. Først som den selvstændige virksomhed Alevator.dk. Men sidenhen er elevatorerne blevet en fuldt integreret del af brandet Altan.dk.

Danmark er lidt af et elevator U-land og det vil vi ændre. Vi har en vision om at gøre ældre etageejendomme tilgængelige. Vi vil alle gerne blive boende i vores egen bolig – også den dag benene ikke længere kan klare de mange trapper, eller når den ene arm af optaget af en lille ny og den anden af bæreposer. Vi vil være danmarks førende elevatorfirma og vi vil skabe det gode liv i byen.

ELEVATORER TIL DET GODE LIV I BYEN

Vi vil skabe tilgængelighed

I Danmark er der kun elevatorer i ca 7% af den eksisterende boligmasse. Det mener vi ikke er bæredygtigt og det vil vi gerne være med til at lave om på. Altan.dk tilbyder, som udgangspunkt, tre elevatorløsninger; i hovedtrappen, på bagtrappen eller udenpå bygningen

Kapitalindsprøjtning giver skub i udviklingen

I 2018 valgte 5 private personer at skyde penge i Altan.dk. Ledelsen i Altan.dk begrundede salget med muligheden for at sætte skub i udviklingen af elevatormarkedet samt ekspansionen over sundet, til det svenske marked: “Med de nye investorer får Altan.dk en markant kapitalindsprøjtning og et endnu stærkere fundament at bygge ovenpå. Det giver os de bedste betingelser for at indfri vores ambitioner Kilde: Finans.dk

I spidsen for investorgruppen står de detroniserede Falck-bosser Allan Søgaard Larsen og Morten Reignald Pedersen gennem investeringsselskabet Liberatio Investments A/S. Også de nye investorer fokuserer på at udvikle forretningen: “Som én af få danske byggevirksomheder har de (Altan.dk, red.) vist, hvordan man kan udvikle og forfine et koncept og være med til at modne et marked på relativt kort tid – og vi tror, at potentialet er endnu større” Kilde: Finans.dk

CSR ligger i blodet

”Hvis man har mulighed for at hjælpe, har man pligt til at gøre det”

Det er over 20 år siden, Altan.dk med Peter Knudsen i spidsen lancerede deres første CSR-projekt. Det drejede sig om vandbrønde i Indien, og den samlede pris endte på 22.000 kroner. Mere end et årti senere har familievirksomhedens årlige CSR-budget nået millionklassen.

”Vi har muligheden for at hjælpe, så vi har også pligten. Det er min filosofi. Altan.dk har arbejdet med velgørende projekter, siden jeg stiftede firmaet, men det er først for nyligt, at vi er begyndt at fortælle om det,” forklarer Peter Knudsen, der i dag har skiftet Altan.dk’s direktørstol ud med en nyoprettet stilling som CSR-ambassadør.

CSR (Corporate Social Responsibility) har længe været et varmt emne i erhvervslivet. CSR- og miljø-regnskaber er standard i mange store virksomheder, men ifølge Peter Knudsen behøver CSR slet ikke så mange floromvundne begreber.

ALTAN.DK CSR

Læs mere om Altan.dks CSR arbejde

Altan.dk har altid engageret sig i sin omverden - også mange år før CSR blev et buzz word, som mange (inklusiv os selv) har svært ved helt at definere. For Peter Knudsen og dermed Altan.dk har det altid handlet om hjælpe fordi vi kunne og det er først indenfor de sidste par år, at vi er begyndt at fortælle om det

Værdier, mission og vision

Altan.dk arbejder ud fra følgende fire værdier:

Vi skal opføre os ordenligt – Vi skal have det sjovt – Vi skal tjene penge – Vi skal gøre det simpelt

Værdisætningerne gennemsyrer hele vores organisation – og de er skrevet i prioriteret rækkefølge. Vi tror fuldt og fast på, at de 4 værdier er afhængige af hinanden og de kan ikke stå alene. Faktisk mener vi, at de er forudsætningerne for en god arbejds­dag, et godt projektforløb og et godt forhold til vores kunder. Vi håber derfor, at du som kunde vil kunne mærke vores værdier, når du samarbejder med os – fra første kontakt til endelig montage af din altan.

Mission

Vi øger vores kunders livskvalitet gennem nyetablering eller udskiftning af altaner og elevatorer – og vi gør det med et smil.

Vision

Vi vil være med til at skabe det gode liv i byen

VIL DU VIDE MERE?

Altaner, elevatorer, CSR eller...?

I Altan.dk vægter vi gennemsigtighed højt, så hvis der er noget du vil vide mere om, er du velkommen til at give os et kald eller sende os en mail

+45 70 70 20 18

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik