Northern Star Academy er en ”boarding school”, der tilbyder unge fra den nordlige region i Zambia et lærerigt år, i et udviklende miljø på en idrætsefterskole

På skolen får ca. 20 elever et nyt hjem i et år med massevis af chancer for at udvikle deres fremtid i fællesskab med andre ligestillede. De unge tilbydes gratis undervisning, kost og logi og håbet er, at opholdet på Northern Star Academy kan give de zambiske unge lyst til at afslutte deres skolegang efterfølgende. Med nye kvalifikationer og højere selvværd er eleverne bedre rustet til at gennemføre high school, når de forlader skolen.

Alle tilbud er gratis, og mad, tøj, undervisning, transport med mere dækkes af foreningen Eventure og dens sponsorer. Eleverne fra projektets efterskole sendes endvidere i high school efter et år. Dette finansieres ligeledes via foreningen af private sponsorer og gennem gymnasieindsamlinger.

Unge hjælpes videre i systemet

Skoletilbuddet er målrettet til alderstrinnet mellem 15 og 20 år, da disse klasser er selvbetalte i Zambia. Systemet kræver tre betalinger om året, hvilket betyder, at mere end 2/3 af de zambiske skoleelever dropper ud efter de første syv års skolegang – simpelthen fordi de ikke har råd til at fortsætte. Det er de mest begavede af disse elever, som vi ønsker at hjælpe på Northern Star Academy, for på den måde at være med til at stoppe den dårlige tendens og i stedet hjælpe de unge videre i uddannelsessystemet. Vi optager kun elever, som har evnerne til at gennemføre high school og således gøre en forskel i deres lokalsamfund eller i større kontekster.

Vi ønsker ikke kun at give eleverne et godt år her på skolen – vi vil også gerne være med til at ændre deres liv i årene, der kommer. High school i Zambia koster penge, og det er derfor vores udtalte drøm at kunne tilbyde alle elever high school-sponsorater, når de forlader Northern Star Academy. På den måde ændrer vi fremtiden; ikke kun for eleverne selv, men også for alle dem, der kommer til at nyde godt af deres kompetencer og tiltag

Vil du vide mere om vores CSR arbejde?

Solceller, IT-udstyr eller undervisningsmaterialer. Mange danske virksomheder har produkter, knowhow og vilje til at hjælpe andre.

Vi søger partnere, der vil være med til at gøre en forskel for unge håbefulde iværksættere i Nicaragua, og som mindre eller mellemstor dansk virksomhed har I en unik mulighed for at være med.

I kan give jeres medarbejdere en oplevelse for livet, ved at involvere dem i projektet og samtidig blive en del af et aktivt og involverende CSR-netværk af danske virksomheder.

Kontakt os gerne til en uforpligtende snak, hvis I er interesseret i at bidrage til projektet

Peter Knudsen

CSR ambassadør

+45 41 37 18 33
jpk@altan.dk

Glenn Mott

CSR manager / projektleder

+45 42 34 18 05
gm@altan.dk

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik