I spidsen for projektet står Altan.dk’s tidligere direktør Peter Knudsen og den erfarne CSR-manager Glenn Mott. Sammen har de to udviklet et nyt CSR-koncept, som de nu inviterer andre danske virksomheder til at tage del i.

Tanken er, at projektet skal være til gavn for både danske virksomheder og Nicaraguas kommende iværksættere. Projektet bliver til i samarbejde med danske forening, Eventure, der også stod bag Projekt Zambia, hvor Altan.dk også er involveret.

”Vi ved, at der sidder danske firmaer derude, som gerne vil hjælpe, men mangler den rette mulighed. Vores kommende samarbejdspartnere kan her se, præcis hvad de betaler for, og vi opfordrer til, at de tilbyder nogle af deres medarbejdere turen til Nicaragua for at hjælpe med at bygge skolen,” siger Peter Knudsen.

Den tidligere direktør, der nu har overladt tøjlerne i Altan.dk til sin søn, forklarer videre, at en samarbejdspartner eksempelvis kunne være en metalvirksomhed, der påtager sig opgaven med at etablere et metalværksted på skolen. Et andet eksempel kunne være en virksomhed, der vil hjælpe med at betale og installere solceller, som skal forsyne skolen med energi.

Glenn Mott har arbejdet med CSR i mange år. Han er ikke tidligere stødt på et koncept med så åben en invitation.

”CSR-projekter består tit af flere bidragsydere, men Altan.dk’s koncept er lidt anderledes, da en enkelt virksomhed holder hånden under hele projektet. Altan.dk sørger for alle tilladelser, den overordnede kontakt til myndighederne og garanterer projektets gennemførelse,” forklarer Glenn Mott,

Peter Knudsen og to af de lokale medarbejdere lægger sidste hånd på en af to-kammer-kloakerne, som er tilsluttet toiletterne.

Et kursus for ildsjæle

I starten af november 2017 rejste Peter Knudsen og CSR-manager Glenn Mott til Nicaragua, for at underskrive aftalen om køb af byggegrunden. Altan.dk vil samle kræfter både lokalt og i Danmark til at drive en iværksætterskole og hjælpe lokale ildsjæle til at blive selvstændige.

I lokalområdet findes mange produktive mennesker, som typisk er dygtige håndværkere eller gode til at producere landbrugsvarer. Mange har svært ved at læse og skrive, og forståelse for regnskab, salg, internet og markedsføring er også en mangelvare. Den yngre generation har interesse i at lære det, og det vil vi hjælpe dem med,” fortæller Glen Mott, der er CSR-manager i Altan.dk.

Iværksætterskolen vil tilbyde en række kurser, som skal lære de lokale, hvordan de selv administrerer og producerer i små selvstændige virksomheder. Skolen skal desuden have en række moderne produktionsfaciliteter. Det fattige land har brug en hjælpende hånd, forklarer Glenn Mott:

Nicaragua har været plaget af hårde konflikter, som har sat sig sine spor. Nu er de klar til at tænke langsigtet igen. Landet har dynamik og sammenhold, og vi kan tilbyde de faciliteter, som de står og mangler. Skolen vil blive drevet af både frivillige fra Danmark, lokale og forhåbentlig med hjælp fra andre virksomheder, der kan se en værdi i at sende produkter, ansatte eller andet til skolen. Jeg kan garantere, at der venter en kæmpe oplevelse,” siger Glenn Mott.

Se videoen her som forklarer mere om projektet, fortalt med Peter og Glenn's egne ord. I videoen kan du ligeledes se det smukke landskab som iværksætterskolen bygges i samt de flotte bygninger som allerede er blevet opført.

Vil du vide mere om vores CSR arbejde?

Solceller, IT-udstyr eller undervisningsmaterialer. Mange danske virksomheder har produkter, knowhow og vilje til at hjælpe andre.

Vi søger partnere, der vil være med til at gøre en forskel for unge håbefulde iværksættere i Nicaragua, og som mindre eller mellemstor dansk virksomhed har I en unik mulighed for at være med.

I kan give jeres medarbejdere en oplevelse for livet, ved at involvere dem i projektet og samtidig blive en del af et aktivt og involverende CSR-netværk af danske virksomheder.

Kontakt os gerne til en uforpligtende snak, hvis I er interesseret i at bidrage til projektet.

Peter Knudsen

CSR ambassadør

+45 41 37 18 33
jpk@altan.dk

Glenn Mott

CSR manager / projektleder

+45 42 34 18 05
gm@altan.dk

Vi benytter cookies til at forbedre vores side og din oplevelse. Ved at fortsætte accepterer du vores cookie- og privatlivspolitik